Nemmest at jævne hele lortet


Parkeringspladser eller snebærbuske? Hvornår er et uderum godt? Og hvordan får man sådan et? Lejlighedsvis har talt med arkitekt Per Rosbjørn Jensen.

Lejlighedsvis, august 2008

- Det er et godt uderum, når det giver oplevelser, fastslår Per Rosbjørn Jensen. – Når det giver små overraskelser her og der, i detaljen og i helheden. Der er jo ikke en stor oplevelse i at kigge ud over en fodboldbane. Men hvis du går rundt i en have, hvor der hele tiden opstår nye rummeligheder og nye overraskelser, hvor der er højdeniveauer, variation, dufte, lyde, forskellige belægninger og materialer, så giver det oplevelser.

Tro på det gode
Men bliver så fine områder ikke bare ødelagte?

Per Rosbjørn Jensen er uddannet
arkitekt og ansat i Lejerbos
byggeafdeling.


- Jeg tror faktisk godt, at det kan dokumenteres, at jo tristere omgivelserne er, jo hårdere er man ved dem. Der skal man jo turde vove pelsen og tro på det gode i mennesket. For vi har da eksempler på, at ting er blevet ødelagt. Men der ligger bare nogle andre årsager til grund. Det er ikke uderummet.

- Det nemmeste og mest vedligeholdelsesfrie ville da være at jævne det hele med jorden og lægge noget asfalt på og bolte nogle cykelstativer fast. Men jeg tror ikke, at der var ret mange, der ville bo der.

Ville I male murstene røde?
Mange steder har boligafdelingernes udearealer oprindeligt været planlagt til at give oplevelser, men efterhånden er de blevet kedelige. – Jeg synes, at vi mishandler dem. For eksempel ved at klippe beplantningerne, når de blomstrer eller klippe dem ned, der ikke kan tåle det. Sikkert på grund af manglende viden. Men man skylder at være tro mod de intentioner, der er lagt. Så hvis en afdeling siger, jamen sådan vil vi ikke have vores udearealer, så kunne man jo udfordre det og sige, hvis I ikke kunne lide gule mursten, ville I så male dem røde?

Skal beboerne da ikke have indflydelse, når man laver udearealer?
- Når vi bygger nyt, er der jo ingen beboere endnu. Men når vi har renoveringssager, så laver vi workshops eller udegrupper med beboerne. De kan bidrage med alt lige fra gode ideer til at træffe beslutninger og være med i arbejdet. Landskabsarkitekten lytter til, hvad det er for nogle tanker og intentioner og så bliver det omsat til nogle gode ideer. Men man skal jo have nogle visioner.

Gør noget hos dig selv
Er der noget beboerne selv kan gøre, hvis de synes, at deres uderum trænger til et pift?
- Det, man kan gøre, er jo at tage ansvar for sit helt nære område. Ens altan for eksempel. En flot altan ser jo også godt ud på en bebyggelse. Men det kan også være omkring indgangspartiet eller trapperummet eller noget i den stil.

- Et godt sted at starte er, at man i bestyrelserne får snakket om, hvad er det for en retning, man gerne vil gå i. Nogle vil have, at der skal være fred og ro og god plads til biler, og andre vil godt have, at der er snebærbuske og andre igen vil godt have, at der er børn og liv. Det må man finde ud af.

Lav en langsigtet plan
Per Rosbjørn Jensen anbefaler, at man får lavet en plan for, hvad man vil med udearealerne, eventuelt med hjælp fra en landskabsarkitekt. Så kan man stille og roligt gå i gang. Det behøver ikke være den dyreste løsning i første omgang. Men det er altid en god ide at lave en langsigtet plan.

- I modsat fald risikerer man at plante en hæk og året efter finder man så ud af, at den står åndssvagt, for der skulle bilerne eller fodboldbanen være.  Man skal jo ville det og være villig til at sige, at det kan koste lidt arbejde og lidt penge.  Men jeg tror, at det kommer mangefold tilbage!

Af Tine Staun Petersen