1944-1969: Værn dit hjem - byg det selv

1. januar 0001


Stemningen var nærmest euforisk, da Danmark blev befriet fra tysk besættelse i 1945. Folk løb i gaderne med Dannebrog og mødtes spontant i omfavnelse med fremmede mennesker, der delte samme skæbne. Stemningen var optimistisk oven på en frihedsberøvelse, der satte sig dybe spor årtier ind i fremtidens danske samfund.


Lejlighedsvis, august 2008


Men krigen var langt fra omkostningsfri for et land, der ellers havde undgået mange af krigens ødelæggelser. Bolignøden var større end nogensinde, og manglen på byggematerialer og arbejdskraft gjorde det ikke lettere at sikre den almene dansker tag over hovedet. Mange tusind mennesker kom under den kommunale boligforsorg og blev indkvarteret bl.a. i skoler, værkstedslokaler og lagerbygninger.

Murerskeen i egen hånd
Når regering og private boligspekulanter ikke formåede at skabe et hjem for danskerne, forsøgte lejerbevægelsen i stedet at tage murerskeen i egen hånd og bygge de nødvendige boliger selv. Det skete under parolen: Værn dit hjem – byg det selv. Resultatet blev boligselskabet Lejerbo – den almene danskers boligselskab.

Euforien fra befrielsen nåede næsten ikke at lægge sig, før spadestikket til den første boligafdeling blev taget. Da formand Hans Andersen den 11. maj 1945 med sin fod skubbede spaden i den danske muld i Lyngby, var det starten på mange hundreder første spadestik over hele landet. Kampen mod bolignøden var begyndt.

Hans Andersen ved det første
spadestik i 1945 i Lyngby.
Andet end familieboliger
På trods af materialemangel gik det hurtigt med at få bygget nye boliger. Ved selskabets 10-års jubilæum i 1954 havde Lejerbo 42 boligafdelinger med ca. 2.000 boliger og 1.100 flere under opførelse.

Det var ikke kun almindelige familieboliger, der blev bygget. I 1952 købte man en ejendom i Lynæs og startede en feriekoloni, hvor enlige mødre kunne komme på et par ugers gratis ferie. Også børn blev tilgodeset. I 1953 indviedes den første børneinstitution i Sognegården i Hvidovre, hvor der udover vuggestue og børnehave også var plads til lejligheder for ledere og elever.

Velfærdsdanmark
I løbet af 1960’erne steg velstanden i Danmark. Velfærd med fokus på boliger for alle blev et centralt politisk tema, og det betød mange nybyggerier for boligselskaber som Lejerbo. 4.000 nye lejligheder blev det til alene i perioden 1963-67.

Boliger for alle betød også boliger for alle aldersgrupper. ”Fra vugge til grav” var betegnelsen for et byggeri på Amager, hvor Lejerbo forsøgte at skabe attraktive boliger til både børnefamilier, nygifte, enlige og pensionistægtepar.

Hvad der var startet, som et opråb mod krigens bolignød med udgangspunkt i lejernes bevægelse, var nu et boligselskab, der henvendte sig til alle grupper i samfundet, som ikke ønskede eller ikke havde råd til at eje deres egen bolig.

I 1969 var det farvel til direktør Hans Andersen, der havde dedikeret 25 år af sit liv til at skabe boliger til danskerne. Mange års hårdt slid havde sat sine spor. Både på direktøren selv med sygdomsperioder, men i høj grad også på det danske boligmarked. Ved sit 25 års jubilæum kunne Lejerbo mønstre over 11.000 boliger.

Den historiske artikelserie fortsættes i næste nummer af Lejlighedsvis.

Af Terkel Kunding