Fra stenbroen til Skælskør


Morten og Thomas Støwer, lejlighed i Skælskør. Da Morten og Thomas Støwer skulle flytte fra København faldt valget på Skælskør, og nu har de boet to år i Købmandsgården, der er en fredet bindingsværksbygning midt i byen.


Lejlighedsvis, februar/marts 2008

Foto: Lars Nybøll ©
De startede med at bo til leje et andet sted i byen, men faldt for den gamle lejlighed, som både ligger centralt og med udsigt til vandet på Skælskør Nor.

Der var en del, der skulle sættes i stand, og udfordringen fra en fredet bygning var, at man ikke kunne rive vægge ned eller male på de oprindelige bjælker og bindingsværk.

Morten Støwer forklarer, at de har forsøgt at lægge en stil, der tager hensyn til husets ånd og historie. Uden dog at gå på kompromis med deres egne ønsker.

”Vi kan rigtig godt lide at sætte ting i stand og finde netop den rigtige detalje, der binder rummet sammen.  Vores venner mener, at vi er bindegale at sætte en lejebolig så meget i stand, men vi regner jo med at bo her i mange år, og så skal vi også kunne lide at være her,” fortæller Morten Støwer.

Se flere billeder fra Morten og Thomas Støwers lejlighed


Af Terkel Kunding