Her trives jeg
Alf Pinskier, lejlighed på Frederiksberg. Alf var skrevet op i Lejerbo i 21 år, da tilbuddet om lejligheden på Frederiksberg kom for 4 år siden: ”Den var ikke i særlig god stand. Det var ærlig talt lidt deprimerende, men jeg kunne se mulighederne i den”.
Lejlighedsvis, februar/marts 2008
 |
| Foto: Lars Nybøll © |
Uanset om man bor i ejerbolig eller lejebolig, skal man bo godt, mener Alf: ”Selvfølgelig har jeg ofret penge på lejligheden. Men hvis jeg skulle have købt en lejlighed, ville det jo have kostet mig flere millioner. ”
Alf har gjort badeværelset og køkkenet i stand fra a til z. Nyt gulv i badeværelset og forsænket loft, nye hvidevarer og elementer i køkkenet. Altanen har fået markise og udendørsbelysning. Møblerne er også nye; mindre og lettere end dem Alf havde, da han boede i eget hus.
”Mit hjem skal bare være i orden, for jeg kan ikke leve i noget, der ikke er det. Jeg skal føle mig godt tilpas, når jeg træder ind ad døren. Og her trives jeg.”
Se flere billeder fra Alf Pinskiers lejlighed
Af Tine Staun Petersen