Sådan bor jeg


”Der er over 37.000 boliger i Lejerbo, men hvem er det egentlig, der bor derude? Selvom mange af boligerne minder om hinanden udefra, er vi sikre på, at de indenfor afspejler de forskellige mennesker, der bebor dem.”


Lejlighedsvis, februar/marts 2008

Sådan skrev vi i Lejlighedsvis i august 2007. Inspirationen kom fra fotografen Annette Merrild, der i byer verden rundt har fotograferet folks
lejligheder, i det hun kalder ”The Room Project”. 

Vi opfordrede den gang Lejerbos beboere til at deltage i vores eget lille fotoprojekt.  Opfordringen blev gentaget i december, og resultatet kan du se på de næste sider.  Det bekræfter i allerhøjeste grad antagelsen om, at de almene boliger er lige så forskellige, som de mennesker, der bor i dem.

Vi kigger indenfor hos 7 beboere og udenfor hos en ottende. Otte forskellige mennesker, otte forskellige steder i landet.  Men med et tilfælles: Glæden ved deres hjem.

Tak fordi vi måtte kigge indenfor!


Af Tine Staun Petersen