Som vi gerne vil have det
Lisbeth Hansen, etplanshus i Skelby ved Herlufmagle. Lisbeth og hendes mand er glade for det lille hus, der nok er småt, men til gengæld er godt indrettet.
Lejlighedsvis, februar/marts 2008
 |
| Foto: Lars Nybøll © |
Det er vigtigt for parret, som ligger vægt på, at tingene skal fungere. ”Derfor har vi blandt andet fået sat en skydedør op mellem stuen og værelset, vi har sat badeværelsesmøbler op og anlagt en ekstra terrasse. Og vi har mange flere planer”, fortæller Lisbeth.
” Vi føler lidt, at vi er medejere af huset. Så når vi gør noget særligt ud af vores hus, er det fordi, det skal være, sådan som vi gerne vil have det”.
”Jeg synes jo godt, at man kan ofre lidt selv, uden at det er boligselskabet, der skal punge ud hele tiden. Og boligselskabet - det er for resten også os lejere.”
”Man bliver gladere for at bo et sted, hvis man selv sætter sit præg på det. Så kommer du hjem og kan sige: Her bor jeg”, fastslår Lisbeth.
Se flere billeder fra Lisbeth Hansens hus
Af Tine Staun Petersen