Bøger er vigtige i vores liv


Anders Lund Hansen og Malene Freudendal-Pedersen, begge 37 år, Christianshavn

Hvorfor står I med to stakke bøger?

Foto: Mikal Shlosser


Vi er begge fors­kere, der bruger meget tid på at læse bøger. I lange perioder bliver der kun tid til at læse faglitteratur, men det er også skønt at tage på ferie og bare slappe af med noget skønlitteratur. Så bøger er vigtige i vores liv.

Hvorfor har I lige valgt at bo i Lejerbo?
Vi har boet her i 12 år og flyttede egentlig herud, fordi vores gamle lejlighed på Vesterbro blev byfornyet. I starten var vi meget skeptiske, men nu er vi glade for boligen, der ligger centralt i byen og med gode muligheder for børnene.

Hvad kunne I tænke jer at ændre, hvor I bor?
Vores afdeling er rigtig god, fordi den er med til at bringe folk fra forskellige sociale lag sammen, men på det seneste har den fleksible udlejning betydet, at det bliver sværere og sværere.