1970-1989: Lejerbo-ånden blomstrer op

1. januar 0001


Ungdommen var i oprør. De store bevægelser for fred og demokrati bredte sig over det meste af verden. Også de almene boligafdelinger blev påvirket.


Lejlighedsvis, november/december 2008

Demokratiet er en livsform, har historikeren Hal Koch udtalt. Og det var netop livet i den helt almindelige danskers bolig, der var med til at sætte beboerdemokratiet på dagsordenen.
Mogens Plesner Mathiasen, tidligere
landsformand i Lejerbo


Danskerne havde tilbage i tresserne og halvfjerdserne fået flere penge mellem hænderne. Velstanden blev øget, og de store boligkarreer skød frem som paddehatte over byerne. For familien Jensen på anden sal var afstanden til administrationen blevet større, fordi man nu blot var én blandt mange lejere.

I 1970 indgik lejerbevægelsen og boligselskaberne en aftale om oprettelsen af afdelingsbestyrelser for beboerne, og dermed var grundstenen lagt for det beboerdemokrati, vi kender i dag.

De nye bestyrelser var nu ikke noget særsyn i Lejerbo. I alle afdelingerne havde man siden stiftelsen i 1944 haft lejerforeninger, der samarbejdede med administrationen.

Speciel ånd i Lejerbo
For tidligere landsformand i Lejerbo, Mogens Plesner Mathiasen, er det en speciel ånd i Lejerbo, der har styrket beboerdemokratiet lige fra starten.

”Ånden i Lejerbo er næsten som i en familie, hvor vi ikke bare er sammen af nødvendighed, men også glæder os til at være sammen. Demokratiet hviler på de helt almindelige menneskelige egenskaber som samtale og respekt, og de er til stede i Lejerbo, synes jeg.”

Mogens Plesner Mathiasen peger også på, at demokratiet først og fremmest bør hvile på beboernes egen aktive deltagelse.

”Da jeg startede i Lejerbo i Rødovre i midten af halvfjerdserne, var det ofte bestyrelsen, der tog teten i samarbejde med administrationen. Når der skulle indkøbes nye komfurer, var vi med til at sælge ideen til de andre beboere. Det handler om at forstå og respektere hinanden.”
Jørgen Erik Jensen, tidligere afdelings-
leder i Lejerbo

Flest beboere i bestyrelserne
I 1984 blev loven ændret, så det nu var beboerne, der havde flertal i bestyrelserne.

Jørgen Erik Jensen, der er tidligere afdelingsleder i Lejerbos byggeafdeling, husker tydeligt den store indflydelse, som beboerdemokratiet også havde på administrationens arbejde dengang.

”I midten af firserne kunne vi fornemme en større frustration ude lokalt, fordi kontakten til administrationen ikke var helt tydelig. Vi tog derfor nogle dage ud af kalenderen og rejste rundt til en række organisationer i Jylland. Her fik de sat ansigter på os, og vi havde nogle gode snakke.”

Mure brydes ned
Afslutningen på firserne og indgangen til halvfemserne blev i resten af verden markeret ved Berlinmurens fald i 1989, men på mindre skala var der også andre mure, som faldt.

Op igennem firserne blev mange boliger af ældre dato byfornyet og renoveret i takt med at nybyggeriet blev mindre. Samtidig satte beboerdemokratiet endnu et kraftigt aftryk på de almene boliger, da man ønskede, at beboernes kunne bygge egne boliger om. Det resulterede i vedtagelsen af råderetten i 1993, hvor den enkelte beboers behov for alvor kom i centrum.


Af Terkel Kunding