Vi skal bæres herfra
Tine Person, 32 år, Nyborg
Hvorfor står du med dine børn?
 |
|
Foto: Mikal Shlosser |
De er det vigtigste i mit liv. Jeg går derhjemme og passer dem, så derfor er det meget naturligt. Børnene er Jakob på 2 år, Julie på 4 år og Jonas på 6 år. Når jeg ikke lige ser efter dem, kan jeg godt lide at hygge mig med en god bog. Det er for det meste en biografi over et spændende menneske.
Hvis du skulle lave noget om, hvor du bor, hvad skulle det så være?
Jeg kunne godt tænke mig at få en større have. Lige nu er den på størrelse med et frimærke. Der er fx et stort grønt fællesområde, som man måske kunne dele ud på de enkelte boliger.
Hvorfor bor du alment?
Jeg synes, det ligger rigtig godt. Vi har ro og fred, og børnene har skov og strand i nærheden, hvor de kan lege. Vi har boet her i 10 år og er rigtig glade for det. Vi skal bæres herfra.