Den går ikke Granberg


Energibesparelser i de almene boliger vil kunne nedsætte hele Danmarks energiforbrug. Men det kan ikke være meningen, at beboerne skal betale hele festen, mener direktør for Boligselskabernes Landsforening Gert Nielsen.

Lejlighedsvis, august/september 2009

I foråret blev der indgået politiske aftaler både for energiområdet og for den almene sektor. Det betyder blandt andet, at energiforbruget skal reduceres drastisk, når man bygger nyt.

-Men hvad med de bygninger, der allerede står på jorden i dag, spørger Gert Nielsen.

Politikerne vedtager smukke
målsætninger, men man kan ikke
tvangsudskrive pligten til at løse
Danmarks energiproblemer til relativt
dårligt stillede mennesker, siger Gert
Nielsen fra Boligselskabernes
Landsforening.

Foto: Polfoto



Vi kan gøre en forskel
-Hvis man vil nedbringe befolkningens samlede energiforbrug, det fossilfri Danmark som Anders Fogh holdt sin store tale om, så er det indiskutabelt den eksisterende boligmasse, der er problemet, uddyber Gert.

Gælder det også de almene boliger?
-Ja, især dem. For her kan du træffe nogle store, kollektive beslutninger, som rækker ret langt. Når du fx renoverer 2000 boliger i Vejleåparken, så giver det et stort løft til en betydelig mængde boliger på én gang.

Det batter noget?
-Det batter simpelthen noget, i modsætning til alle mulige små individuelle løsninger hist og pist. Plus at vi har en professionalisme knyttet på. En almindelig parcelhusejer har meget sværere ved at få tænkt i de her baner. Det kan vi jo gøre, fordi der er arkitekter, teknikere osv. på, som kan lave den slags. Men finansieringsproblemet er der stadigvæk, og det er det afgørende for os.

Det står vi ikke model til
Du tænker på, hvem der skal betale?
-Ja. Hvad hvis prisen for at lave noget energibesparende langt overstiger de besparelser, der er i de årlige varmeudgifter? Hvis regningen lander hos os, så er det det samme som at sige, at vores beboere skal stige i husleje, fordi vi skal redde verden. Og det står vi jo ikke model til. Hvis man for alvor vil lave energibesparelser, så MÅ det offentlige ind og hjælpe med tilskud, understreger Gert.

Hvordan det?
-Der skulle være et direkte offentligt tilskud. Vi har jo i forvejen Landsbyggefondens støtteordning til renoveringer. Der er nogen, der siger ”her har vi en pæn sektor og en pæn fond, der vil menneskeheden det bedste. Skal vi ikke sætte den til at lave alt det her?” Men den går ikke Granberg.

Det batter noget at gøre de almene
boliger miljø- og energirigtige. Her er
det Lejerbos boliger i Tøjhushave i
Randers som blandt andet er bygget
af bæredygtige materialer og har
solfangere på taget.

Benhård kamp
Hvorfor går den ikke?
-Fordi det jo stadig er penge, der tages ud af beboernes lommer. Man kan ikke sige, at den beboergruppe, som ofte har de laveste indkomster, skal gå forrest i klimakampen og frelse verden, mens ingen andre gør det. Det kan man ikke gennemføre i virkelighedens verden. Der er jo sådan en slags klimalobby, som bare tror, at det må den der Landsbyggefond kunne ordne, og det kan den ikke.

-Der er benhård kamp om midlerne. Det ville betyde, at vi fjernede pengene fra andre renoveringsprojekter. Og der er i forvejen en kæmpemæssig kø af renoveringsprojekter, som ikke kan komme igennem, fordi der ikke er penge nok, forklarer Gert.

Garanti til beboerne
-Men der er selvfølgelig også andre barrierer. En af dem er, at når nu beboerne skal vedtage energibesparende arbejder, så kommer ingeniøren og stiller et regnestykke op: ”Nu skal I høre, I sparer så meget på jeres varmeregning”. Så sidder der en lille tvivl og gnaver, holder det regnestykke? Der vil vi gerne være med til at lave en slags garantiordning via Landsbyggefonden, hvor man så at sige kan forsikre sit energispareprojekt. Hvis beregningerne viser sig ikke at holde stik, dækker forsikringsordningen, sådan at beboerne ikke kommer til at sidde tilbage med sorteper.

Klima og energi er ikke alt
Tror du overhovedet, at de her emner er vigtige for vores beboere?
-Det er vigtigt i hvert fald for en del af beboerne. Det er der ingen tvivl om, og vi mærker ganske stærke ønsker. Men man skal være varsom med at tro, at alle beboere er fanatiske klimafolk. Når vi fx renoverer boliger, er der jo også andre ting end klimaet, der tæller: lejlighedens størrelse, udformning af køkken og bad, udearealer, alle mulige andre ting, som folk sætter pris på. Men der er ingen tvivl om, at der er en betydelig interesse for det, isæ

Landsbyggefonden er en selvejende
institution, der er stiftet af almene
boligorganisationer og oprettet ved lov.
Fondens penge kommer fra landets
almene boligorganisationer, der har pligt
til at indbetale til Landsbyggefonden.
De bliver blandt andet brugt til
renoveringer, nye almene boliger og
boligsociale indsatser.

r da hvis der er penge at hente på varmeregningen.

Døre og vinduer er utætte
Gør du selv noget for at passe på miljøet?
-Jeg går ikke rundt og leger fanatiker. Jeg bor jo i et alment byggeri fra starten af 70’erne, og det er med den energistandard, der var den gang. Det er sådan et gårdhus, og der er døre og vinduer ikke tætte. Det er et spørgsmål om at få det renoveret, og der er klart et forbedringspotentiale. Men det klassiske problem er, hvem skal betale det?

Hvad kan man som beboer selv gøre?
-Som enkeltbeboer kan man kun følge de almindelige energispareråd som at holde den korrekte temperatur, lade være med at lade vandet fosse og den slags ting. Det er ikke så mange år siden, at vi indførte individuelle målere, der hvor jeg bor. Vi havde oprindeligt kollektiv varme og el, og det er klart ikke fornuftigt. Det skal kunne betale sig for den enkelte beboer, slutter Gert Nielsen.

Af Tine Staun Petersen