Det bliver godt igen...


Gyldenrisparken på Amager fik Lejerbos initiativpris for at gå i front på energiområdet med deres store renoveringsprojekt. Men hvordan er det at være midt i det hele? 

Lejlighedsvis, august/september 2009

Gennem en helt infernalsk larm fra betonbor og gravemaskiner. Ad en smal sti afskærmet af høje trådhegn, befærdet af mænd i sikkerhedshjelme.  Ind i en blok omgivet af stilladser og uden husnumre.  Her i beboermedarbejdernes lejlighed fortæller afdelingsformand Bjarne West og beboer Dan Evald over en kop kaffe. Når de altså kan overdøve larmen.

Gyldenrisparken har 468 bolig­er.
Renoveringen gik i gang i november
2008 og forventes færdig i 2013. Den
er finansieret gennem Landsbygge-
fonden. I gennemsnit kommer huslejen
til at stige med cirka 600 kr. pr. måned.

Foto: Jacob Nielsen



Et bedre image
I er i gang med en meget stor renovering, som blandt andet skal formindske energiforbruget og forbedre miljøet. Hvorfor det?
Bjarne: Min indgangsvinkel har været, hvordan vi kan forbedre afdelingens image. Her er energi, CO2 og klimakonference jo virkelig oppe i tiden.

Dan: Og så var det tiltrængt. Når vi sidder og drikker morgenkaffe, så blæser det ind ad vinduet. Alle listerne er tæret væk, og selve vinduerne kan falde ud, det har vi set eksempler på.

Det store renoveringsprojekt indeholder utrolig mange elementer som for eksempel et nyt vaskeri med energivenlige vaskemaskiner, naturgasdrevne tørretumblere, nye altaner, lavenergiruder, nyt varmesystem, nye kloakrør, varmegenvinding, solfangere, beklædning i miljøcertificeret træ og så videre. Desuden har Lejerbo og Københavns Kommune opført hovedstadens første nulenergidaginstitution i Gyldenrisparken.

Flotte besparelser
Nogle af elementerne i den her renovering har særlige klima- eller energimæssige fordele. Har det gjort arbejdet mere besværligt?
Bjarne: Det eneste, der har været lidt besværligt, er det forsøg, vi har lavet med noget udsugning i den her blok. Det er et EU-forsøg, og vi har fået 1 mio. kr. til at lave det for. Udover at det sparer virkelig meget på varmeudgiften, er det også godt for allergikere, fordi det filtrerer pollen fra.

Det lyder godt, men hvad får beboerne generelt ud af det her?
Bjarne: For eksempel ser det ud til, at afdelingen samlet vil kunne spare varme for 200.000 kr. om året.  Det er mange penge, og det tæller direkte på varmeregningen.   

Dan: Det bliver da også flot. Og man kan bruge sine altaner nu. Os der bor i stuen får udvidet vores terrasser. Og det bliver virkelig pænt.

Det er hårdt arbejde at få gjort
afdelingen energivenlig, men Bjarne
West (tv.) og Dan Evald glæder sig til
det færdige resultat.

Foto: Jacob Nielsen

Dårlig stemning
Det er noget af en byggeplads at bo i. Hvordan er stemningen hos be­boerne?
Bjarne: Generelt set dårlig. Det har taget for lang tid med denne her blok. Jeg tror, at beboerne synes, at det resultat, der kommer ud af det, bliver flot. Men koordineringen og informationen har været for dårlig.

Dan: Når beboerne er negative herude, så er det på grund af dårlig information. Folk forventer at få noget at vide.

Det stiller store krav til bestyrelsen?
Bjarne: Ja, vi er jo hverken journalister eller byggefolk. Og der er utrolig mange beslutninger og detaljer, der skal tages stilling til.

Dan: Jeg tror ikke, at der er så mange rygter mere, men det var der på et tidspunkt. Da det varede så længe med den første blok, kom min kone til at sige, at entreprenøren nok var gået konkurs. Den kørte rundt med det samme, selv om det kun var for sjov.

Vigtigt at stå sammen
At en stor renovering med ambitiøse energiindsatser er et fælles projekt, understreger Dan: Det er vigtigt, at vi står sammen om det her. For eksempel har vi indgået en aftale i afdelingen om, at vi betaler kollektiv varme i den tid, renoveringen står på. Det er godt for de mennesker, der har gået en vinter igennem i en blok uden tag. Det er rimeligt, at vi alle sammen er med til at betale det, selv om der er nogen, der er utilfredse med det.

Hvis I skulle give et godt råd til andre afdelinger, der skal i gang med noget tilsvarende?
Bjarne: Generelt vil jeg sige, at kommandovejene skal være bedre beskrevet, altså hvor beslutningskompetencen ligger. Klare linjer.  Og så få lavet et sted ad gangen, for lige nu hvor vi både er i gang med boliger, plejehjem og dagsinstitution, så er det ét stort roderi her.

Hvad har været det bedste ved at gå ind i sådan et kæmpeprojekt?
Dan griner: Det kan vi ikke sige endnu.

- Kom igen om to år, så bliver det godt, slutter Bjarne.

Af Tine Staun Petersen