Er det også dit ansvar?
Føler du dig forpligtet til at gøre noget for at passe på klimaet og nedbringe CO2-udledningen? Det spørgsmål har vi stillet beboere fra Brande, Holstebro og Hadsund.
Lejlighedsvis, august/september 2009
 |
Alfred Villadsen, 84, Hadsund Jeg skruer ned for varmen og sparer på vandet. Jeg har været sømand i 56 år, så jeg har lært at spare på ferskvandet.
Jeg slukker også for de elektriske apparater, jeg ikke bruger, men ellers synes jeg ikke, jeg gør det vilde.
Foto:Jacob Levesen |
 |
Lykke Bramsen, 36 år, Brande Ja, det gør jeg, det er generelt, og især når man har børn. Jeg sorterer mit affald. Tænker at det er træls, at der ikke er stort og lille skyl i mit toilet, og at der er langt fra varmebeholderen til os på 3. sal. Jeg bruger miljøvenlige rengøringsartikler, og er fx holdt op med at bruge hårlak.
Foto:Jacob Levesen |
 |
Lisbeth Lundgaard Rogowski, 23 år, Holstebro Ja, jeg synes, jeg har et ansvar. Jeg tager kortere bad, køber økologisk mad og kører med bus frem for bil. Alle skulle gøre noget. Lejerbo kunne også skifte de utætte vinduer, for det gør jo, at vi kan skrue ned for varmen.
Foto:Jacob Levesen |
 |
Louise Brogård, 27, Hadsund Nej, det tænker jeg slet ikke på. Det gør jeg ikke, det må jeg sige. Hvem der så skulle? Tja, det ved jeg ikke. For mig er TV-avisen er by i Rusland, og jeg ser ikke, hvad der står i aviserne.
Foto:Jacob Levesen |
 |
Ruben Bendixen, 43, Hadsund Jeg sparer på vandet, både det varme og det kolde. Kører i bus, har ingen PC og jeg skruer også ned for varmen. Sorterer affald og passer på sådan generelt. Jeg er lystfisker og smider jo ikke rundt med flasker og papir og plastik. Jeg spiser det, jeg fanger, nu skal jeg ud efter havørred i dag!
Foto:Jacob Levesen |
 |
Marie Jensen, 83 år, Hadsund Jovist tænker jeg på det, og man har da et vist ansvar, men jeg koger altså stadig mine vaske. Jeg bor sammen med en anden ældre kvinde, og vi smider fx aldrig mad ud. Vi slukker også for strømmen på de apparater, vi ikke bruger. Jeg har en lille bil, men kører ikke meget, og vi køber stort ind en gang om ugen.
Foto: Jacob Levesen |
 |
Mette Harbo, 59 år, Hadsund Ved du hvad, jeg har sparet 9 kubikmeter varme ved at lukke to døre. Døren ud til gangen og ind til stuen. Det er helt utroligt. Derudover lukker jeg for vandet, når jeg sæber mig ind. Og så har jeg fået nyt komfur, det har jeg sparet 5KWh på om måneden.
Foto: Jacob Levesen
|
 |
Regitze Pedersen, 24 år, Holstebro
Nej, jeg tænker ikke over det, det må jeg sige. Det kommer ikke rigtig mig ved. Det må nogle andre tage sig af. Hvem? Ahr, det ved jeg ikke, men nogen må jo gøre det. Der er jo altid nogen i aviserne, der vil gøre en hel masse, så dem om det.
Foto: Jacob Levesen |
Af Jacob Levesen & Tine Staun Petersen