Hammeren skal falde


Der opstår konflikter, hvor mennesker bor tæt sammen. Det gælder også i de almene boligområder. Forretningsfører Steffen Boel Jørgensen sidder bag af et af de skriveborde, som konflikter mellem beboerne i Lejerbo ender på.

Lejlighedsvis, februar/marts 2009

Steffen, er det dit indtryk, at vi er blevet mere hensynsløse eller måske mindre tolerante over for hinanden?
”Både og. I gamle dage var det ofte små ting, man klagede over. Som for eksempel at der blev trukket ud i toilettet om natten eller smidt et skod på trappen.  Jeg er selv vokset op i alment byggeri og kan huske, hvordan vi ikke måtte hoppe eller løbe indenfor, for så kunne fru Nikolaisen nedenunder høre det og bankede med kosten i loftet. I dag er der mange steder, hvor det ikke giver nogen mening at klage over sådan noget, for der er andre og meget større problemer. Så jeg synes faktisk, at tærsklen er blevet højere. ”

Kun en brøkdel klager
Hvad er det så for nogle klager, du får ind?
”Det kan fx være folk, der ter sig og smider møbler ud over altanen, det kan være hærværk i opgangene, folk der tisser i elevatoren, hashrygning i kældergangene, trusler eller chikanerier.  Og desværre tror jeg kun, vi får en brøkdel ind.”

Hvad sker der så?
”Enten så flytter folk eller også de prøver at passe sig selv, at blande sig udenom.  Jeg synes, at vores beboere tilbydes en alt for ringe sikkerhed for retfærdighed og tryghed. Der kan sommetider gå år, inden der sker noget. ”
Steffen Boel Jørgensen er forretnings-
fører i Lejebo for København og
Nordsjælland.

Foto: Trine Askløf


Naboerne betaler prisen
Kan vi ikke gøre noget?
”Jo, men beboerne er nødt til at komme til os, og jo flere de kan stille med, jo bedre. Vi har eksempler på, at hvis man gør det, så er vi til sammen de stærke. Det vil sige administrationen, beboerdemokraterne og så de beboere, der gerne vil have ro og fred. ”

Hvad skal der  ellers til?
”Jeg synes, man tager alt for lidt hensyn til vores beboere. Det er folks hjem. Af alle steder! Der skal strammes op i forhold til, hvordan man skal retsforfølge dem, der overtræder reglerne og til hvilke ressourcer, der sættes af. Vi har fogedsager, hvor folk skal sættes ud på grund af en husordensag, som kan vi ikke engang få berammet. Det har en pris, og den bliver betalt af de andre beboere. Det må politikerne gøre noget ved.”

I boligselskabet FSB har man ansat konfliktmæglere. Hvad synes du om den idé?
”Det er aldrig svært at finde på en ny opgave og en ny udfordring. Men hvis det er lejerne, som skal betale, så mener jeg, at vi laver en dobbeltbeskatning af vores lejere for at løse en opgave, der er hele samfundets.”

”Kan du samle op”
Hvad så med de mindre alvorlige nabostridigheder, der også findes i Lejerbo?
”En afdeling er socialt velfungerende, hvis der går en ung mand hen over gården og spytter et stykke tyggegummi ud, og inden det tyggegummi har ramt jorden, så er der en, der har åbnet et vindue og sagt: ”Kan du samle det op!”. Og sådan nogle har vi faktisk et par stykker af endnu, men ikke så mange.

Du kan sige, at der hvor folk i rækkehusene opgiver at klage over, at naboen ikke holder haven, er det tegn på, at nu er det ved at være slut med idyllen. ”

Vi må stå sammen
”For år tilbage var det ikke ualmindeligt, at afdelingsbestyrelsen helt bogstaveligt påtog sig opgaven med at holde ro og orden. Hvis nogen ringede og sagde, ” nu kører de på knallert nede på stien igen”, gik afdelingsformanden ned og hev dem af knallerten. Det har jeg ikke kendskab til, at man gør ret mange steder mere. Folk er bange.

Og derfor er det afgørende, at der er en kerne af stærke beboere, og at folk står sammen. Men det kræver så, at der skal falde en hammer, hver gang nogen tisser i opgangene!”

Af Tine Staun Petersen