Tv-overvågning mindsker hærværk og tyveri


Medierne har skrevet meget om tv-overvågning af boligområder, og eksperter har udtalt sig. Men hvad er fup og hvad er fakta?


Lejlighedsvis, februar/marts 2009

Lejerbo har lovligt benyttet tv-overvågning af sine boligområder i flere år. Det kendteste eksempel er Mjølnerparken i København, hvor hærværk og brandstiftelse er forhindret ved opsætning af kameraerne.

Det er ikke tilladt at overvåge offentlige arealer, men flere politikere har tilkendegivet, at de vil ændre loven. Socialdemokraternes Bjarne Lausten udtaler til Nordjyske Stiftstidende:
”Alle ved, at politiet ikke har ressourcer til at mandsopdække alle de kvarterer, hvor problemerne findes.”

Det har fået justitsminister Brian Mikkelsen til at undersøge mulighederne i lovgivningen:
”Jeg har i første omgang bedt mine embedsmænd om at se på mulighederne for en udvidelse af lovgivningen og komme med et oplæg.”

Fup    Fakta
Tv-overvågning virker ikke. Statistikker viser, at tv-overvågning skaber tryghed ved at mindske hærværk og tyveri.
Det er ulovligt at tv-overvåge boligområder. Områder der ikke er frit tilgængelige for offentligheden kan overvåges, hvis afdelingen har givet tilladelse og data opbevares forsvarligt.
Tv-overvågning er tilladt alle steder, hvis optagelserne ikke lagres. Reglerne om tv-overvågning gælder uanset om du lagrer dine optagelser eller ej.


Af Terkel Kunding