Lækkerier til den søde tand
Det er både nemt og sjovt at lave bolsjer. Det smager rigtig godt, og du bestemmer selv hvad, der kommer i – så du kan undgå unødige tilsætningsstoffer. Her får du en grundopskrift og fire skønne smagsvarianter til at starte med. Du kan lave andre bolsjer ved at tilsætte nye former for smag til grundopskriften – find selv på noget eller se mere på Lejerbos hjemmeside.
Lejlighedsvis, november/december 2009
Sådan skal du gøreGør først alle redskaberne klar (smør olie på sakse, paletter og gummivæv) og mål ingredienserne op.
Kom vand, sukker og glukose fra grundmasseopskriften op i en gryde og rør til det hele er jævnt fordelt.
Massen skal nu varmes op til den koger– der må ikke røres i gryden. Kom termometeret i gryden og kog videre til massen er 162 grader.
Hæld massen ud på gummivævet og lad det køle lidt af ca. 1 minut. Hæld så smagsstoffer og farve på midten af massen og ælt med skraberne. Pas på ikke at få noget af den varme bolsjemasse på huden, inden den er kølet af.
Så snart massen er kølig nok, æltes den med hænderne. Brug hurtige, lette bevægelser, så hænderne ikke bliver for varme – eller brug handsker. Hvis bolsjemassen skal have et silkeagtig udseende i stedet for transparent, arbejdes luft ind i massen ved at trække massen lang, folde den sammen og trække igen osv.
Massen kan nu rulles ud i lange pølser og klippes til bolsjer, som lægges med lidt afstand på bagepapir
 |
|
...og så er det tid til at spise lune bolsjer!
Foto: Jakob Bekker-Hansen |
Grundmasse
5 dl sukker
1½ dl glukose
1½ dl vand
RedskaberTermometer (op til 200 grader)
Sakse
Sprøjter eller pipetter
Madolie (med neutral smag)
Rustfri gryde
Gummivæv (eller bagepapir)
Skrabere (eller paletknive)
Bagepapir
Evt. handsker
Her kan du købe ingredienserne
Du kan købe alle ingredienserne i større supermarkeder, helsekostforretninger, Matas, apoteker og hobbyforretninger.
 |
Bismarcksklumper 1 ml (20 dråber)rød farve til striber 3 tsk. hvid farve (skal sigtes) 2,25 ml (50 dråber) pebermynteolie
Tag ¼ del af massen fra og farv den rød - resten farves hvid. Rul den røde masse til tre tynde ruller og den hvide til en lidt tykkere. Læg så de røde ruller på ”siderne” af den hvide med lidt plads imellem – tryk dem let sammen og rul massen til en lang rulle. Så kan der klippes bolsjer. Efter hvert klip, skal rullen drejes en kvart omgang.
Foto: Jakob Bekker-Hansen |
 |
Dameskrå 2 ml (40 dråber) sort farve 3 spsk. lakridsekstrakt 3 spsk. salmiakpulver 2,5 ml (50 dråber) anisolie
Rul massen til ruller. Klip bolsjerne uden at dreje rullen og pres bolsjerne let med en olieret gaffel
Foto: Jakob Bekker-Hansen |
 |
Hindbærbolsjer 2 ml (40 dråber) hindbæraroma 2 ml (40 dråber) rød ½ tsk. citronsyre
Rul massen til lange ruller og klip bolsjer som ved bismarksklumperne. Eller lav søde hjerteslikke- pinde på følgende måde: Stik en bolsjepind ind i en lille klump bolsjemasse og tryk den ned i en smurt hjerteform. Lad slikkepinden sidde i formen til den er afkølet.
Foto: Jakob Bekker-Hansen |
 |
Jule-chokobolsjer 4 spsk. kakaopulver ¾ dl hakkede, ristede hasselnødder 1 tsk. kanelpulver
Rul massen til lange ruller. Klip boljserne i en passende størrelse. Det kan være lidt mere besværligt at blande pulver i end flydende smag, så øv evt. med en af de andre slags bolsjer først.
Foto: Jakob Bekker-Hansen |
Flere opskrifter
Kongen af Danmark
Grundmasse
3 ml. (60 dråber) anisolie
2 ml. (40 dråber) rød
Eukalyptusbolsjer
Grundmasse
2 ml. (40 dråber) grøn farve
2 ml. (40 dråber) eukalyptusolie
Alteabolsjer
2 ml. (40 dråber) bergamotteolie
2 ml. (40 dråber) gul farve
Honningbolsjer
Grundmasse
½ dl honning
Honningbolsjer skal laves på en lidt anden måde end de andre slags bolsjer. Bolsjegrundmassen er den samme og skal startes op næsten som normalt, bare i en større gryde – mindst 3 l. Når massen når 162 grader skal gryden tages af varmen og honningen tilsættes. Bolsjemassen bruser nu kraftigt op – derfor er det vigtig at gryden er stor. Så sættes gryden tilbage på varmen, og der røres forsigtigt indtil massen er oppe på 160 grader. Hæld det hele ud på gummivævet og ælt massen. Der fortsættes ligesom ved de andre typer bolsjer.
Tips: Opvarm massen:
Når man laver bolsjer i flere farver kan det være lidt svært, at nå at blande farver inden massen størkner. Du kan dele massen op i flere stykker og arbejde med én af gangen. Delene kan genopvarmes i en mikroovn ved laveste effekt – det går ret hurtigt. Massen blødgøres indefra, så pas på ikke at brænde dig.
Tips: Spiralbolsje:
To farver bolsjemasse rulles til tykke ruller, lægges sammen og rulles derefter til tynde ruller og drejes lidt rundt. Når rullerne er afkølet hugges bolsjerne ud med en kniv.
Find inspiration og hjælp til indkøb
www.bolsjehuset.dk
www.pandurohobby.dk
www.the-sweet-life.com
www.lavbolcher.dk
www.urtegaarden.dk
www.bolsjeriet.dk
og i bogen ”Alle Tiders Bolcher" af Helle Beisheim.