Store stjerner bor til leje

Hollywood-stjerner som Michael Jackson, Angelina Jolie og Elvis har gennem tiden lejet en bolig. For selvom de store berømtheder ejer op til flere drømmeboliger, så kan de godt se fordelene ved at leje en bolig i stedet for at købe.


Lejlighedsvis, november/december 2009
Angeline Jolie er en af de mange
Hollywoodstjerner, der har lejet en
bolig. Hende og manden, Brad Pitt, l
ejede i 2008 et slot ved den franske
Riviera.

Foto: World Economic Forum

Men hvad er fordelene ved at leje set med en stjernes øjne? 
  • Det at leje giver større kontrol med finanserne, da der ikke kommer uforudsete udgifter. Det kan være en fordel, hvis man, som nogle Hollywood-stjerner, ikke har en fast indkomst, men lever fra projekt til projekt.
  • Stjernernes tilværelse med skiftende projekter og jobs i forskellige lande gør, at de har brug for at være geografisk fleksible, og det kan de lettest være med en lejebolig. 
  • Ombejlede stjerner som Britney Spears kan hurtigt flytte i sikkerhed for paparazzi-fotografer, journalister og mere eller mindre hæmningsløse fans, når hun lejer sin bolig. 
  • Som lejer kan man få mere hus for pengene. Det betyder, at de store berømtheder kan få et helt slot i stedet for en beskeden villa, når de lejer.

Kan du genkende nogle af stjernernes ønsker om fleksibilitet, sikkerhed og økonomisk tryghed, ja så er det jo slet ikke dumt, at du bor til leje. Ligesom Elvis, Michael Jackson, Britney og alle de andre!

Popikonet Michael Jackson døde i sommer i
et lejet hus i Los Angeles. Hans mest kendte
bolig er dog ranchen Neverland, hvor
billedet her er fra.

Foto: Creative Commons, John Wiley

 



Af Lise Larsen Sodborg, kilde: www.thinkglink.com