Danmark er et smørhul - vi har det så godt

2. december 2014

At være dansk kan være rigtig mange ting. Det er musikeren Wafande et levende bevis på. Med hele seks forskellige nationaliteter i bagagen er han ikke helt som alle andre danskere – og så er han alligevel pæredansk.


Lejlighedsvis, december 2014

Gennem de seneste år har du lært at kende ham som den høje, lettere mørklødede og altid smilende musiker Wafande. Han er nemlig blevet et af de største navne på den danske reggaescene, hvor han udgiver musik, der giver lyst til at danse rundt med et smil på læben.

I år er han så også blevet kendt som den ene af de tre coaches i ‘Voice Junior’ på TV 2. Her guider Wafande med overskud og et let genkendeligt smil de unge sangspirer ud på de første skridt i en forhåbentlig lang musikkarriere.

Lejlighedsvis december 2014


Wafande er meget let og ligetil i dag. Men hans unge år har ikke altid været helt lette og ligetil. Han har nemlig en kulturel baggrund, der er ganske imponerende. Først og fremmest er Wafande dog dansker. Men det har ikke altid været nemt at være dansker med en anden hudfarve. Det har han ofte prøvet på sin egen krop – og det er noget, der faktisk først for alvor hørte op, da han blev et kendt ansigt.

Danmark er et smørhul
“For mig er Danmark et smørhul, vi har det så godt. Specielt set i forhold til andre lande. Men vi danskere kan godt lide at snakke om, hvor hårdt vi har det,” siger Wafande.

Umiddelbart inden vi møder ham til interviewet, er han kommet gående hen ad Sønder Boulevard på Vesterbro i København. Han har lige luftet sin hund Bobby Brown. Og nu skal han lige have en kop kaffe, inden han igen skal ud og kigge sig omkring i sit kvarter.

Som han kommer gående med sin hund hen ad gaden, er der ikke meget, der tyder på, at han er en person, der gemmer på et halvt dusin kulturer, Og ser man på hans fulde navn, Wafande Pierre Jolivel Zahor, så er der ikke meget, der tyder på, at en af de kulturer er dansk. Men det er det.

Han er nemlig født og vokset op i Danmark. På fristaden Christiania for at være mere præcis. Men hans afstamning er meget mere end dansk. På mors side er han halvt dansk og halvt fransk, mens han på fars side har dele af Tanzania, Congo, Malawi og Oman i sig.

“Det var meget svært for mig som barn at finde ud af, hvor jeg hørte hjemme. I Danmark var jeg en mørk person, men i Afrika var jeg en hvid person. Og det er svært at finde ud af som ung. Jeg gjorde det, at jeg bare var mig selv og var helt åben over for andre personer. For så kunne de smutte, hvis de ikke kunne lide mig,” forklarer Wafande, der elskede sin barndom i Danmark.

“Min barndom brugte jeg på Christiania. Det var en helt fantastisk barndom. Jeg var altid ude og lege med mine venner, og Christiania er jo lidt en oase midt i København. Så der var altid noget man kunne lave, eller et sted man kunne lege,” forklarer Wafande.

Lejlighedsvis december 2014

Mit yndlingssted i Danmark
Det er helt klart Christiania. Der er mangfoldigt og plads til alle. Det er der, jeg er vokset op. Og det er det eneste sted i verden, der er på den måde. Noget helt unikt. Et andet sted i Danmark, jeg elsker, er Helgenæs på den sydlige side af Djursland. Der var vi tit i sommerhus, da jeg var lille. Det elskede jeg. Så var vi ude og fiske. Både med fiskestang og med harpun.

Hadede at flytte til Frankrig
Men selvom Wafande er dansk, så føler han sig også delvist fransk. Han tilbragte nemlig store dele af sin ungdom i Frankrig, som hans mor halvt er fra, og hvor han boede af to omgange. Først fra han var 9-16 år og igen fra han var 17-19 år.

“Jeg hadede, da jeg skulle flytte til Frankrig. Det var specielt hårdt det første år, for der kunne jeg jo ikke tale fransk. Samtidig havde jeg jo en masse venner i Danmark, som jeg forlod. Heldigvis har jeg som person let ved at møde nye mennesker, så jeg fik hurtigt nye venner i Frankrig,” siger Wafande, der også kom til at elske Frankrig.

“Med tiden blev jeg jo selvfølgelig meget glad for at flytte derned. Jeg lærte blandt andet at snakke fransk, og jeg fik en masse gode venner, selvom det ikke altid var lige nemt. Frankrig er et meget multikulturelt land. Men de er ikke ret stolte af det. Eksempelvis havde jeg i begyndelsen en ven, der ikke måtte lege med mig, fordi jeg havde en anden hudfarve. Det sagde hans mor ganske enkelt til ham. Og så snakkede han ikke med mig i skolen næste dag”.

Efter han flyttede hjem til Danmark igen, har han boet mange forskellige steder. Først for nyligt er han flyttet ind i en bolig, han har købt. Ellers har den stået på lejeboliger. Wafande har også haft mange forskellige jobs. Og i et af dem fandt han ud af, at man skal lidt tættere på nogle danskere, før de lukker én ind:

“Jeg arbejdede på et tidspunkt som hjemmeplejer i to år. Og der kan jeg huske en episode, hvor jeg var ude hos en gammel dame. Jeg præsenterede mig som Wafande. Og det hun gjorde, var at smække døren i med et lille hyl og et stort chok. Men hende damen her var en smule dement. Og jeg skulle ud til hende igen dagen efter. Her præsenterede jeg mig ikke som Wafande, men som Pierre, mit mellemnavn. Og så var historien pludselig en helt anden. Hun inviterede mig indenfor. Og så fortalte hun mig, at der dagen før havde været en mørk person og banket på hendes dør. Og hun var blevet meget bange. Sådan noget har jeg prøvet hele mit liv,” siger Wafande.

Historien med den ældre dame er pudsig, men siger ifølge Wafande også en hel del om danskerne.


Når man er tæt på, er man der for evigt
“Danskere er ikke nemme at komme tæt på. Og man skal meget tæt på for at blive lukket ind i varmen. Men når man først er kommet ind, så er man der sandsynligvis for evigt. Men ofte er det også sådan, at folk fra specielt mindre steder er vokset op med en vennekreds, der minder om dem selv. Og hvis der var en mørk fyr, så var det typisk fordi, han var adopteret. Så det er ofte forklaringen på, hvorfor det kan være svært at komme helt tæt på,” forklarer Wafande.

De senere år har Wafande oplevet stor succes med sin musik. Og han er blevet et velkendt navn over hele Danmark. Det har samtidig også betydet, at han er blevet et kendt ansigt. Og det kan han mærke. For det betyder, at han i andres øjne er blevet mere dansk.

“Jeg har før prøvet, at når jeg kom ind i en elevator, så holdt damerne lige lidt ekstra godt fast i deres taske. Men efter jeg er blevet kendt, så sker det ikke rigtig mere. Og det handler vel om, at folk på en eller anden måde føler, at de kender mig og er mere tryg ved mig.”

På trods af situationer som den, mener Wafande, at Danmark er et dejligt sted. Og han ved også udmærket, hvad der er det bedste ved Danmark.

“Danmark er et hyggeligt sted. Og når jeg tænker på Danmark, så tænker jeg på smørrebrød og et folk, der venter på en solstråle, så de kan komme ud og sidde i solen og få lidt D-vitamin. Det synes jeg er rigtig fedt ved os danskere. Vi skynder os ud i solen, lige så snart den er der.”

Wafandes kulturelle baggrund kombineret med de unge i år i Frankrig og hjemkomsten til Danmark, hvor han lige skulle finde vennerne igen efter mange års fravær, har betydet, at han har venner fra alle slags kulturer. Og det ligger helt naturligt til ham. For sådan er Danmark – mange forskellige kulturer i et lille smørhul.

“Min omgangskreds er meget forskellig. Og mine venner har baggrund fra alle mulige forskellige lande. Men alligevel er de danskere. Og det er også en af de ting, jeg har fået åbnet øjnene op for. At der er mange forskellige danskere. Det er ikke kun dem med blå øjne og blond hår, der er danskere,” siger han og uddyber:

“Og det er tydeligt for mig at se, at sådan vil det være meget mere i fremtiden. Verden kommer meget tættere på. Og vi kommer til at blive blandet meget mere. Og det er en god ting, at vi kommer tættere på hinanden.”

Lejlighedsvis december 2014

Vidste du at Wafande...
... er født 21. januar 1983 – dermed er han 31 år
... er opvokset på fristaden Christiania i København.
... har en halvt dansk og halvt fransk mor. Wafandes far er delvist fra Tanzania, Congo, Malawi og Oman. Ifølge Wafande selv er han mest en blanding af dansk og fransk.
... for tiden er aktuel med sit andet album ‘Nyt land’, der udkom tidligere på året. Fra det album har vi allerede fået hittet ‘Django (klar på noget dumt)’.
... også er en af tre coaches på TV 2’s ‘Voice Junior’, der for tiden er i gang med sin anden sæson. Her guider Wafande, sammen med Oh Land og Joey Moe, de unge sangere igennem konkurrencen.


3 ting jeg gør som alle andre danskere
1. Jeg elsker at spise smørrebrød. Og jeg tager en gang imellem i Grøften i Tivoli og får mig en omgang smørrebrød sammen med vennerne. Og så skal der selvfølgelig også snaps til. Det hører med.
2. En anden ting, jeg gør som mange andre danskere, er, at jeg går tur med min hund Bobby Brown. (Du kan se Wafande og Bobby Brown på modsatte side).
3. Lige så snart der kommer en solstråle efter en lang vinter, så elsker jeg, som rigtig mange andre danskere, at sætte mig ud i solen og nyde det. Også selvom det er skidekoldt.


3 ting jeg gør, som danskerne aldrig gør
1. Den første ting må være, at jeg spiser sygt meget chili. Det er der ikke så mange danskere, der gør. Jeg elsker simpelthen chili og mad med chili.
2. Noget andet, jeg gør, som ikke mange danskere gør, det er, at jeg danser med numsen. Mange danskere har små flade numser, som de ikke bruger, når de danser. Ofte danser de med benene, mens jeg elsker at danse med numsen.
3. Den sidste ting må være, at jeg smiler til fremmede. Det kan vi danskere generelt godt være bedre til at gøre. Vi passer ofte bare os selv. Men jeg kan godt lide at smile til folk, jeg ikke kender.


Tekst: Jeppe Elkjær Andersen, foto: Jacob Nielsen