Når der kommer uventede gæster

28. november 2016

Gunbritt fik et chok, da hun en torsdag aften kom hjem til sin lejlighed. Hendes hoveddør i stueetagen var brudt op. Hun var ikke i tvivl om, at der havde været indbrud.


Lejlighedsvis, december 2016


kommunikation@lejerbo.dk

Jeg taler med Gunbritt nogle dage efter indbruddet. Alt er kaos. Hendes stuelejlighed, som ligger i et boligområde i Kolding, er blevet rodet igennem og værdierne væk: ”Det var ikke sjovt, alt var endevendt, tøj og personlige papirer var smidt ud over det hele. De havde været i alle rum. Betjentene, der kom og optog rapport, sagde, at de ikke havde set noget lignende”, fortæller den 64-årige beboer i Lejerbo.

En dårlig dag
Gunbritt var væk nogle timer den torsdag aften. Hun var tidligere på dagen havnet i grøften med bilen, da hun prøvede at undvige en lastbil, der overhalede lidt hasarderet i forbindelse med et vejarbejde. Hun slog nakken og ville lige tjekkes på skadestuen, da hun tidligere har fået piskesmæld.

Da hun kommer hjem fra skadestuen kl. 21 om aftenen, er døren brudt op og totalt ødelagt. Indbrudstyvene var brudt ind ad hoveddøren med et brækjern. De havde rodet hele lejligheden igennem og havde begået hærværk og stjålet penge, smykker, sølvtøj og møntsamling, som heldigvis var mærket med kode. ”Man skulle tro, at der var sprunget en bombe”, fortæller Gunbritt, der små 2 uger efter indbruddet stadig er i gang med at rydde op og vaske alt det tøj, der var smidt rundt på gulvet i lejligheden.

Klædt af til skindet
”Jeg har mest lyst til at pakke mine ting og gå min vej. Jeg føler mig meget utryg”, fortæller Gunbritt, da vi taler sammen igen.

Selv om hendes varmemester sørgede for, at hun allerede dagen efter indbruddet fik en ny dør med en forstærket dørkarm og en ny cylinder i låsen, føler Gunbritt sig lige nu ikke tryg i sin lejlighed: ”Det er en ubehagelig følelse, at nogen har været inde i ens bolig og rode alt igennem.

Da jeg var ude om aftenen første gang efter indbruddet, var jeg ræd for at komme hjem”, fortæller hun. ”Det er jo mit hjem og mig, der betaler huslejen. Det giver ikke nogen ret til at gå ind og rode”, siger Gunbritt. Det er tydeligt, at hun føler sig indigneret og klædt af til skindet: ”De kommer helt ind under huden på en, når de har rodet ens mest private ting igennem”, som hun siger.

Selv om Gunbritt efter indbruddet føler sig utryg og har blandede følelser i forhold til at være i sin lejlighed, som hun har boet i i 14 år, så forlader hun den alligevel nok ikke lige foreløbig: ”Jeg er glad for min lejlighed og min lille have og for området i det hele taget. Vi har lige fået renoveret køkken og bad, og jeg har fået mit røde køkken, som jeg havde ønsket mig”, fortæller hun glad. Og heldigvis har Gunbritt sin datter i nærheden, der kan se efter lejligheden og passe katten, når hun er væk.

kommunikation@lejerbo.dk

Ikke meget at grine af
Gunbritt glæder sig til, at hun er helt færdig med oprydningen: ”Det giver forhåbentlig lidt mere ro, når der igen bliver orden i lejligheden”. Hun vil også overveje nogle foranstaltninger, som kan hjælpe med at holde tyvene væk og give hende trygheden tilbage.

Gunbritt håber, at hun nu kan være i fred. Men som politiet siger om tyvene: Hvis de vil ind, så kommer de ind. Hun håber, at politiet får fat i gerningsmændene. Det gjorde de for 5 år siden, hvor Gunbritt sidst oplevede indbrud. Dengang fandt de tyven, og hun fik sin pung og sine papirer tilbage. Og det ville være rart at få familiesmykkerne, sølvtøjet og møntsamlingen tilbage. De kan ikke erstattes.

Hendes råd til andre er: ”Husk at tage billeder af smykker og andre værdigenstande, som I ikke har kvittering på, og gem kvitteringer på de nyere ting, så I kan få erstatning”.

På trods af utrygheden, som i øjeblikket har sneget sig ind i Gunbritts liv, så har hun heldigvis bevaret sit gode humør og siger: ”Mine uventede gæster bød ikke engang på Gevalia kaffe, næh de bød på roderi! Man er nødt til at tage det lidt fra den humoristiske side”. Selv om der lige nu ikke er så meget at grine af. 
 

 kommunikation@lejerbo.dk


Tekst: Britt Rosenstand Hansen, Foto: Jacob Nielsen


Læs hele magasinet som pdf  

Læs hele magasinet som e-magasin