De ekstraordinære


For nogle mennesker er det ekstraordinære det helt naturlige. De kan ikke lade være. Vi har mødt et par ildsjæle i Lejerbo og snakket med dem om, hvorfor de gør en helt særlig indsats.

Lejlighedsvis, februar 2010

”Da jeg blev spurgt, om jeg kendte en
ildsjæl, tænkte jeg straks på René. I den
tid jeg har været tilknyttet Munkebo,
har vi været så heldige, at René har
arbejdet aften og weekend, og derfor
har han brugt en stor del af
dagtimerne på afdelingen.

Et eksempel på Renes engagement er,
at da Munkebo skulle i gang med en stor
renovering åbnede vi en infobutik, hvor
beboerne kunne få svar på alt det
praktiske ved renoveringen. René
sørgede ikke bare for lokaler, men var
også selv i infobutikken de to gange
om ugen, den havde åben. Klar til
både at hjælpe og hyggesnakke med
beboerne”

Boligsocial konsulent i Kolding,
Jeanette Gade Brandstrup om Rene

Foto: Jacob Nielsen


René Christian Pedersen, Afdelingsformand, Munkebo i Kolding
Ifølge René er en ildsjæl en person, der gør noget for andre og som brænder for de ting, han gør. Og på den måde har han egentlig meget godt beskrevet sig selv. For René gør virkelig noget for andre og bruger mere tid end de fleste på arbejdet som afdelingsformand i Lejerbo.

Hjælp til at komme videre
Spørger man René, hvorfor han lægger så mange kræfter i sin afdeling, kommer svaret uden tøven: ”Hvis man kan gøre noget for andre og gøre dem glade, så er det jo en start for dem på at komme videre. Det er ikke mig selv, jeg går op i. Jeg har haft masser af fritid til rådighed, fordi jeg i mange år har arbejdet weekend og aften. Og den fritid har jeg ikke brugt foran pc eller tv som mange andre.  Jeg udnytter den – vi lever jo kun en gang!”

Der er dem, der vil mene, at René stikker næsen langt frem, og man kan bestemt ikke kalde ham en anonym beboerdemokrat. Men det er et bevidst valg for René at være så synlig i sin afdeling: ”Der er nok af tilbud i dag; folk er sværere at trække ud af deres lejligheder. De store arrangementer vi holder her i Munkebo kan trække folk, men det kan de små ikke. Der er man nødt til at gå ud og banke på og snakke med folk for at få dem med. Man må ud og vise sit ansigt.” Så det gør René.

Flammen skal brænde
Faktisk er René så stor en ildsjæl, at han slet ikke kan lade være. Hele sit voksne liv har han arbejdet frivilligt: ”Jeg har været ildsjæl andre steder, før det blev Lejerbo, der tog min tid. Fx Hjemmeværnet, hvor jeg var meget aktiv. Typisk har jeg været 5-10 år hvert sted, og så skal jeg videre. Så er flammen ligesom brændt lidt ud, og så finder jeg noget nyt at brænde for.”

Og det med den brændende ild er centralt for René. For ifølge ham har vi alle sammen en lille flamme i vores indre ildsjæl. Det handler bare om at finde en sag, vi brænder for. Og for ham er det i disse år beboerne i Munkebo i Kolding. 

”Nogen kan omgås alle slags mennes-
ker, andre sprøjter ideer ud, og andre
igen kan omsætte dem til virkelighed.
Per kan det hele – på én gang!

Per kom til Lejerbo som varmemester,
men meget hurtigt skinnede det tydeligt
igennem, at her var en person ud over
det sædvanlige. Per blev derfor
headhuntet til en inspektørstilling i
Mjølnerparken og senere hevet ind
som driftschef. Pers hjerte ligger ikke
mindst hos hans medarbejdere, og han
har mange spændende tanker om
efteruddannelse – noget jeg glæder
mig til at se ham tage fat på.”

Forretningsfører for Lejerbo
København, Steffen Boel Jørgensen
om Per

Foto: Jacob Nielsen


Per Hellmann, driftschef, København
”Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg har svært ved at holde min mund”. Sådan starter Per sit svar på, hvorfor han selv tror, at andre i Lejerbo betegner ham som en ildsjæl. 

Fra trappevask til kontorarbejde
Men der ligger også noget dybere bag: ”Det kan godt være, at min personlighed og mit engagement nogle gange bliver forvekslet med en ildsjælsmentalitet. Jeg er gået hele vejen fra trappevasker til driftschef, og nu har jeg muligheden for at påvirke ting. Det kan godt være, at det er derfor, jeg er mere udfarende end de fleste. Jeg kender forholdene hele vejen igennem og ved, at det kan gøres bedre, nemmere og mere effektivt.”

For selvom Per selvfølgelig får løn for sit job som driftschef i Lejerbo, så har han en nysgerrighed og et drive, der gør, at han ikke stiller sig tilfreds. Han arbejder konstant med at udvikle sig selv og andre: ”Hver gang jeg har gjort noget færdigt, går der ikke lang tid, før jeg kigger mig om efter et eller andet, jeg kan give mig i kast med.”

Den almene forretning
”Jeg synes, at den almene sektor er lidt tung i betrækket. Jeg har selv arbejdet i det private erhvervsliv tidligere, og vi kunne sagtens nyde godt af den måde, man driver forretning på dér. Jeg vil gerne løfte noget op på et niveau, der kan give en ’juhu’-oplevelse for mange, ” fortsætter Per om grunden til, at han yder den store indsats, han gør.

Samtidig er Per godt klar over, at hans egen arbejdsindsats ikke kan stå alene: ”Det er jo ikke kun mig, der ikke er en ’almindelig’ medarbejder. Mine kolleger og medarbejdere gør en stor indsats for, at jeg kan gøre mit arbejde. Og de bliver måske ikke lagt mærke til på samme måde som mig, bare fordi de ikke er lige så udfarende eller ikke stiller sig op og råber til en stor forsamling, som jeg også kan finde på.”

Af Lise Larsen Sodborg