Gå med lysten

Det skal boble, stikke og kildre hver dag. Signe Lindkvist, kendt fra DR’s børne-tv, insisterer på at mærke livet. Derfor gør hun en aktiv indsats for at dyrke de små overraskelser, der kan sætte farve på hverdagen.

Lejlighedsvis, februar 2010


Vinteren viser ingen nåde på Amager. En hård frost har omdannet vandet i de normalt rislende kanaler til kompakt is, mens en iskold nordenvind fejer ind over det åbne landskab omkring DR-Byen. Men Signe Lindkvist er ligeglad. Iklædt jeans, en stumpende jakke og et par støvler med høje hæle poserer hun i sneen med stor tålmodighed. Hun ved, at det tager tid, hvis fotografen skal have noget ekstraordinært i kassen. Så må man bide kulden i sig. Og hun er ikke typen, der har travlt med at komme tilbage og putte sig i komfortzonen bag sit skrivebord:

”Jeg insisterer på at mærke noget hele tiden. Om det så er glæde, sorg, varme eller kulde. Når vejret er sådan her, er der mange, der spurter af sted for at slippe væk fra det så hurtigt som muligt. Men jeg kan faktisk på en måde godt lide, når jeg kan mærke frosten bide i kinderne. Så mærker man da, at man er i live,” konstaterer hun, efterfulgt af den velkendte, let hæse latter, der gennem mange år har bragt smilene frem på små tv-seere rundt omkring i Danmark.

Signe Lindkvist (f. 1974) er vokset op i
Espergærde. Hun har lavet børne-tv i
hele sit voksenliv og har blandt andet
været vært i en række børneudsend-
elser, for eksempel ”Pling bing”,
”Fandango” og ”Hvaffor en hånd”.
Sammen med Anders Lund Madsen og
bjørnen Bruno har hun lavet flere
programmer, blandt andet en
julekalender i 2005. Hun bor på
Vesterbro med sin datter Karla My på
fire år.

Foto: Jacob Nielsen



For et lille års tid siden blev Signe Lindkvist gjort til chef. Hun har haft ansvaret for DR’s store satsning på børneområdet, den nye tv-kanal Ramasjang. Og hun ved, hvad hun taler om, når det drejer sig om børne-tv. Der er i hvert fald ikke mange, der kan fremvise den samme erfaring på det område som hun. Siden hun først i 90’erne debuterede som vært på TV2’s musikprogram Puls, har hun arbejdet med tv for børn og unge, blandt andet som vært på en lang række børneprogrammer.

Hvor Signe Lindkvist er, er der liv og glade dage. Det kan hendes kolleger på DR skrive under på. Det kan godt være, at hendes visitkort nu er blevet forsynet med en fin cheftitel, men ifølge hende selv ændrer det ingenting:

”Hvis du går rundt her i afdelingen og spørger folk, så er mange sikkert ikke engang klar over, at jeg er chef. For mig gør det ikke nogen forskel, og det skal det heller ikke gøre for dem. Det afgørende er, at vi laver det bedste børne-tv, og at vi har det sjovt, mens vi gør det. Faktisk tror jeg ikke, at man kan lave godt børne-tv, hvis man ikke selv har det sjovt.”

Nysgerrig som et barn
Både på skærmen og i virkeligheden er Signe Lindkvist kendt som en person med en altid skæv tankegang og et smittende humør. Ifølge hende selv handler det om, at hun af natur er meget spontan:

”Jeg hopper tit rundt uden rigtig at vide, hvor jeg lander. Man kan vel godt kalde det en lidt naiv tilgang til det hele. Hvis noget føles rigtigt, så går jeg den vej.”

Den kommer helt af sig selv, spontaniteten. Men Signe Lindkvist forsøger også hele tiden at dyrke den, og det er ikke noget, hun lægger fra sig, når hun forlader DR-Byen og sætter kursen mod Vesterbro, hvor hun bor sammen med sin datter, Karla My på fire år. Sammen med hende tager hun ofte på uventede eventyr:

”Vi kan godt finde på at tage S-toget ud til en station, hvor vi aldrig har været før. Bare for at se, hvad der nu gemmer sig derude. Måske en spændende losseplads eller noget i den stil. Jeg er drevet af en barnlig nysgerrighed i mange af de ting, jeg foretager mig. Jeg kan simpelt hen ikke lade være – jeg kan ikke sidde stille.”

Fra villa og Volvo til Vesterbro
I dag bor Signe Lindkvist alene med sin datter. Men før hun blev skilt, prøvede hun i en periode det, hun selv betegner som det normale liv. Det var lige efter bogen: De boede i forstaden i et parcelhus fra 1950, og i indkørslen holdt en Volvo stationcar. Det holdt kun i ti måneder. Så kunne Signe Lindkvist begynde at mærke spændetrøjen stramme til:

”Det var jo ikke mig. Det der liv, hvor alting pludselig skulle planlægges, og alle beslutninger være så fandens fornuftige. Jeg tror virkelig, det er skadeligt, for man begynder at se sig selv mere og mere som en maskine, der skal løse en masse opgaver på nogle bestemte tidspunkter. Jeg tror på, at hvis du som menneske kører dig selv mere og mere på den måde, så visner du indeni.”

Nu er Signe Lindkvist rykket tilbage til en mere løs og spraglet tilværelse på Vesterbro. Og hun siger selv, at hun ikke har lyst til at blive mere voksen, end hun er nu:

”Jamen, jeg forstår simpelt hen ikke, hvad det er ved det der voksenliv, der skulle være så tiltalende. Selvfølgelig er der ting, man kan som voksen, som kan være attraktive, for eksempel at drikke en flaske rødvin og dyrke sex. Men det er bare så trist at se, at så mange voksne går i stå. De er ikke i bevæg­else, de leger ikke. Og hvis det er det, voksenlivet handler om, så synes jeg, det er uattraktivt.”

Bryd med rutinerne
Men hvad skal man så gøre for at bryde den onde cirkel, hvis man føler sig fanget i rutiner og umulige tidsskemaer? Ifølge Signe Lindkvist handler det meget om at finde den rigtige tilgang til hverdagen: 

"Du skal gå med lysten. Det er en måde
at tænke på, som vi pakker meget langt
væk, når vi fylder vores liv med
planlægning, men det er i virkeligheden
ikke så svært," siger Signe Lindkvist
om at bryde med rutinerne.

Foto: Jacob Nielsen


”Du skal gå med lysten. Det er en måde at tænke på, som vi pakker meget langt væk, når vi fylder vores liv med planlægning, men det er i virkeligheden ikke så svært. Hvis jeg selv lige pludselig får lyst til at se mennesker, så ringer jeg bare rundt, indtil jeg finder en, der har tid og lyst. Måske skal jeg ringe til seks, før det lykkes, men så går jeg derover, og vi har nogle sjove timer sammen. Det kan også være, at du bryder med de faste rutiner, når du henter dit barn i skolen eller børnehaven ved at sige ”i dag gider vi sgu ikke gå hjem. Vi går bare ind i biografen, og så kan vi spise en shawarma på vej hjem.” Hvis du har lyst til det, skal du bare gøre det – det er et overskud, du selv er med til at skabe.”

Ifølge Signe Lindkvist er det i høj grad alle de planer og faste rammer, vi til daglig pakker os selv ind i, som får os til at glemme det indre barn. Men hun er selvfølgelig med på, at der i hverdagen findes pligter, der skal sættes flueben ved. Og at der på en arbejdsplads findes tidsplaner, der skal overholdes.

”Det handler jo ikke om, at man skal kyle alle to do-lister i skraldespanden. Man skal bare gøre sig selv lidt mere bevidst om at være tilstede i nuet. Og det kræver, at man en gang i mellem tør blæse på, hvad man burde gøre. Jo mere du er på gyngende grund, jo mere mærker du også dig selv. Så du er simpelt hen nødt til at fucke dit eget flow up.”

Signe Lindkvist om:
Hvad betyder dit hjem for dig?
Jeg bor midt på Vesterbro, og jeg elsker den gade, jeg bor i med masser af specialbutikker og mærkelige mennesker. Faktisk er jeg ikke ret meget hjemmemenneske. Når det er sommer, kan Karla My og jeg være ude på en café til sent om aftenen. Så sover hun bare i klapvognen. Jeg vil ud og have kontakt til andre mennesker, når jeg har fri.

Hvornår har du sidst gjort noget kedeligt?
I lørdags blev jeg nødt til at skrabe malingen af et spisebord, jeg havde malet, fordi første lag ikke var tørt endnu, da jeg begyndte at male anden gang. På den måde kommer jeg tit til at lave noget kedeligt som straf for at have været for utålmodig.

Hvad er det vildeste, du har gjort?
Der er to ting, der lige falder mig ind, men de er ret forskellige. Engang købte jeg et hus til over en million uden at se det først. Det var noget med tømmermænd og nog­et logistik, der gjorde det lidt for besværligt at tage derud, så jeg sagde bare, at det var fint nok. Da jeg var lidt yngre, var jeg til koncert med Lenny Kravitz på Midtfyns Festival. Han havde grønne bukser på, og jeg var så forelsket i ham, at jeg efter koncerten tog direkte ind til en frisør og fik farvet mit hår grønt.

Af Tommy Heisz