Hvad er det vildeste du har gjort?


Det spurgte vi beboere i Lejerbo i Aalborg, Vonsild og Vodskov om – og svarene var meget forskellige!


Lejlighedsvis, februar 2010

John Kaufmann, 76 år, Vonsild
I 1980 ville lægerne have, at jeg skulle på
invalidepension, men det ville jeg ikke.
I stedet åbnede jeg min egen videobutik, og
den drev jeg i 25 år inde i Kolding, før jeg
gik på pension og flyttede herud.

Foto: Jacob Nielsen


Sigrid Bergmann, 18 år, Aalborg
Jeg tog til en koncert i Stockholm sammen
med min veninde. Vi ville bare derop, og vi
endte med at bruge 36 timer i bus hver vej.
Men det var også en vild koncert med
1.000 mennesker.

Foto: Jacob Nielsen


Stine Mark, 29 år, Aalborg
Jeg har i 2002 dykket med hvalhajer og
delfiner i Honduras i Sydamerika, og en
enkelt gang var der også en farlig haj, som
jeg ikke kan huske navnet på. Jeg
opdagede det dog først bagefter, da de
andre fortalte
mig det.

Foto: Jacob Nielsen


Laura Thimm, 75 år, Vodskov
Tilbage i 1989 var jeg med til at samle
børnetøj ind til børn i Gambia for Gambias
Venner, og bagefter var jeg med i Gambia i
14 dage. På en tur løb jeg ind i bushen,
selvom vi havde fået at vide, at det måtte
vi ikke, da det var farligt, men det havde
jeg glemt. Jeg ville bare fotografere nogle
dyr. Næste dag fik jeg gule pletter på
benene, og det var sikkert noget
betændelse af en slags.

Foto: Jacob Nielsen


Jonna Rørbæk, 56 år, Vodskov
Jeg tog i 1995 fem uger til Australien sam-
men med min veninde. Det var en fed
oplevelse og kan kun anbefales. Vi rejste
langs østkysten med Greyhoundbusser, og
vi kørte om natten for at gå glip af mindst
muligt. Og vi klarede det hele selv.

Foto: Jacob Nielsen


Pia Marie Knudsen, 31 år, Vodskov
Jeg svømmede over Limfjorden tilbage i au-
gust. Det er cirka 600 meter. Jeg har
tidligere svømmet meget, men inden turen
over Limfjorden havde jeg ikke svømmet i
tre år, og heller ikke trænet til det, og det var
det, der var vildt. Og så var det koldt.

Foto: Jacob Nielsen


Mikkel Strømberg, 17 år, Vonsild
Jeg har sprunget bungy jump i Tjekkiet. Det
var rimelig heftigt. Jeg kan ikke huske helt
præcist, hvor højt det var, men jeg mener,
det var 50 meter. Jeg var rimelig nervøs, da
jeg stod deroppe, men da jeg sprang, gav
det et kæmpe adrenalin-sus, og bagefter
var det ret fedt.

Foto: Jacob Nielsen



Kommentarer

Lone Bach

  14. marts 2010
Det er at jeg har fået en rejse, og at jeg tirsdag den 16/3-2010, skal ud og flyve for første gang.Jeg glæder mig, men dog er der en frygt...men jeg skal nok overvinde den...Knus Lone Bach, Brande