Der er altid plads til lidt grønt

8. juni 2015

Jan Henriksen er oprindeligt uddannet anlægsgartner og er nu gårdmand i Egevolden i Hvidovre, hvor han sammen med sine kolleger passer de store grønne områder i afdelingen. Her fortæller Jan, hvordan man ret enkelt kan få grønt liv på altanen, i haven eller rundt omkring i sin afdeling.  


Lejlighedsvis, december 2014

Lejlighedsvis juni 2015

Tænk anderledes

Selvom der er meget lidt plads på din altan eller i din have, kan du sagtens gøre noget! Du kan fx få stabelkasser, ligesom til vin, der kan bruges som blomsterkasse eller til krydderurter og fungerer ligesom et højbed i køkkenhaven, eller du kan købe bøtter af silikone, der også passer til altanen. Du kan også have planter i ting, som slet ikke er lavet til planter, fx sjove ting fra Madam Blå, som du sætter dine blomster i. En anden mulighed er at bruge altanen som køkkenhave – fx indrette en del af den som børnehave, hvis du har børn, som synes det kunne være sjovt at dyrke deres egne ærter, gulerødder eller jordbær.

Lejlighedsvis juni 2015
Rosa Zwisler er en af de beboere i Egevolden, der gør meget ud af sin altan med mange planter
og krukker.

Udnyt højden
Når man ikke har så meget plads på sin altan eller i en lille have, så skal man tænke lidt anderledes. Jeg har fx hørt om nogle, der havde flotte vinplanter, som vokser op over altanen. Du kan også have blomster, der kravler op af et hegn eller en stige. Det kan være klematis eller kaprifolier eller fx en tomatplante. Man skal bare huske at tjekke, at der er afløb til vandet fra altanen. Endelig kan man også lade planter som Blåpude hænge ned fra altankassen.

Del arealerne
Her i Egevolden kan beboerne søge om at få et stykke jord ude mellem blokkene, hvor de kan lave en lille have med små blomsterbede. De skal selv passe det, men det koster ikke noget. Det kan være en enkelt beboer, der har et stykke, eller det kan være en opgang eller en hel blok, der går sammen og gør det fint og indbydende. Og så hygger de sig her ude og sidder og griller om sommeren. De må ikke dyrke noget i jorden, men have krydderurter og så selvfølgelig blomster og andre fine planter. Og det synes jeg er rigtig fint og med til at gøre de grønne områder meget mere indbydende.

Lejlighedsvis juni 2015
Flere steder i Egevolden har beboerne lavet små bede og hyggekroge på de grønne arealer. Her
ses Allan Heron Olsen, der sammen med sin kone Anette Rusbjerg har passet et bed i 9 år.

Lejlighedsvis juni 2015
Jan anbefaler planten Vinca som
bunddække. Den har små, lilla
trompetblomster og vokser stille og
roligt uden at overtage. Planten står
pænt hele året og kan fås i forskellige
størrelser alt efter, hvor den skal
plantes – om det er i en altankasse
eller en have.
Fra chikane til blomsterkumme
Vi har stier gennem afdelingen, hvor vi har sat chikaner op, så folk ikke cykler hurtigt eller kører på knallert ind mellem boligerne. I stedet for at sætte betonklodser op, har vi sat tunge blomsterkummer, som jeg sørger for at plante til i foråret, så de er pæne at kigge på. Normalt sætter vi nogle store margueritter og pelargonier i og noget bunddække under dem, så det ser pænt ud. Jeg har også lige fået lov til at male dem i nogle farver, så de kommer til at pynte endnu mere.

Planter tilpasset forholdene
Hvis du gerne vil have nogle af de samme planter på altanen, som i en have, kan det sikker godt lade sig gøre. Du kan fx få opstammede roser eller stauderoser til at stå i potter eller du kan få hængekirsebær, der også fint kan stå i en krukke eller en potte. Det er bare at snakke med fagfolkene på dit lokale plantecenter.


Tekst: Lise Larsen Sodborg, foto: Tine Juel