3 flytninger, 3 historier

6. juni 2017

De fleste af os flytter flere gange i løbet af livet. Men nogle flytninger er større og mere skelsættende end andre. Her er historien om tre af de større flytninger fortalt af beboere i Lejerbo.


Lejlighedsvis, juni 2017



Flyttet hjemmefra første gang

Nicolai Olsen, 22 år, læser til finansbachelor og bor i ungdomsbolig i Lejerbos nye afdeling Aurora på havnen i Aalborg.

Hvornår flyttede du?
Jeg flyttede ind i august 2016 og er den første, der bor i lejligheden, hvilket er ret fedt.

Hvad flyttede du fra?
Jeg flyttede fra mit barndomshjem, et parcelhus i Esbjerg, hvor jeg boede med mine forældre og min lillebror.

Og hvad flyttede du til?
Min ungdomsbolig er på 32 m², hvor mine forældres hus er knap 160 m2, så der er lidt mindre plads, end jeg har været vant til.

Hvorfor flyttede du?
Jeg var nødt til at flytte for at læse det, jeg gerne ville, og de fleste i min omgangskreds flyttede enten til København eller Aarhus. Men jeg kunne også læse i Aalborg, og jeg trængte til at møde nogle nye mennesker og få en ny start. Jeg havde hørt, at Aalborg var en rigtig lækker by, og så tog jeg springet!

Hvad er det bedste ved det nye sted?
Det bedste er at bo alene, og at jeg har mit eget. Jeg kan gå ind og lukke min dør og være mig selv. Det har været rigtig godt for mig at komme væk fra de trygge rammer og væk fra mor og far. I det hele taget er jeg faldet rigtig godt til og har fået et godt netværk, både hvor jeg bor og på mit studie.

Hvad har været den største udfordring?
Det har helt klart været det at flytte 300 km væk hjemmefra. Jeg havde et stort netværk og hele min familie i Esbjerg, så det har været lidt hårdt at hive pløkkerne op og gå fra job, gymnasie og sabbatår og til at flytte op, hvor jeg ikke kendte nogen bortset fra en enkelt rigtig god veninde. Det har selvfølgelig været lidt svært ind i mellem, men jeg er glad for, at jeg tog springet.

Hvad er den største forandring fra før?
Det har været at komme hjemmefra, hvor jeg fik vasket tøj, der blev smurt madpakke til mig, der blev ryddet op, der blev handlet ind, og køleskabet fyldte sig selv op. Det sker ikke her. Og så det med at gå fra at kende så mange til ikke at kende nogen i nærheden. Derhjemme var jeg også vant til, at min bror var i værelset lige ved siden af. Og det har været rigtig svært, at min lillebror ikke er så tæt på. Men det er vi ved at løse, for han er godt i gang med at søge bolig i Aalborg allerede, og så er jeg glad.



Flygtet fra kup og borgerkrig

Sheku Amadu Jalloh, 52 år, kontorfuldmægtig på det Kongelige Bibliotek og domsmand i Københavns Byret.

Hvornår flyttede du?
29. november 1990

Hvad flyttede du fra?
Jeg kommer fra Sierra Leone, hvor jeg gik på en engelsk katolsk kostskole. Jeg var kun hjemme ved min familie på ferie, så jeg var vant til at klare mig selv.

Hvorfor flyttede du?
Jeg forlod Sierra Leone, da der var militærkup og efterfølgende borgerkrig. Jeg kom ud af landet som blind passager på et contai­n­erskib. Jeg vidste ikke, hvor skibet sejlede hen, men det lagde til i Portugal, hvor jeg blev spurgt, om jeg ville søge asyl. Jeg spurgte besætningen, hvor de var på vej hen, og de svarede Danmark. Så besluttede jeg at blive på skibet. Dengang var vi nemlig kendt i verden for at bekæmpe uretfærdighed, fx i kampen mod apartheid i Sydafrika. Så jeg blev på skibet hele vejen til Danmark, og det har jeg aldrig fortrudt!

Hvad flyttede du til?
I første omgang kom jeg til modtagecenteret i Sandholm, hvor jeg skulle gennem processen med at søge asyl og gennemføre et integrationsprogram. Efter det fik jeg min lejlighed i Lejerbos afdeling i Ryesgade i København, hvor jeg flyttede ind 1. juni 1992. Der har jeg boet lige siden, og jeg er SÅ glad for det.

Hvad var det bedste ved det nye sted?
I Sierra Leone var vi ikke vant til det almennyttige og at bo sammen på den måde. Så det med at kunne banke på døren hos naboen og lige spørge efter en kop sukker, var det bedste. Der er ingen begrænsning i det sociale netværk, og alle kender alle – det er lige noget for mig.

Hvad har været den største udfordring?
Det var en opgave for mig at lære det beboerdemokratiske system at kende. Men det lykkedes, og der gik heldigvis ikke lang tid. I dag er jeg både formand i min afdeling, sidder i organisationsbestyrelsen og er også med i Lejerbos landsrepræsentantskab.

Hvad er den største forandring fra før?
Jeg flygtede fra et meget varmt land til det kolde Skandinavien – det var virkelig et skift. Men her efter knap 27 år i Danmark, og på trods af min mørke hud, så kan jeg simpelthen ikke tåle solen længere. Når det bliver sommer og varmt, så går jeg ind i skyggen. Men tre gange om ugen er jeg nede og træne og går i sauna bagefter, så lidt varme kan jeg da stadig holde ud.



Fra stor ejerbolig til lejlighed

Palle Rasmussen, 58 år, førtidspensionist, Nakskov.

Hvornår flyttede du?
15. oktober 2016

Hvad flyttede du fra?
Jeg flyttede fra et hus på Heesvej i Nakskov på 147 m2.

Og hvad flyttede du til?
Til en lejlighed på Birkevænget i Nakskov på 82 m2. Flytningen gik stort set uden problemer. Der skulle bare ryddes op i nogle ting og smides ud, så jeg kunne have det i lejligheden. Jeg er kun mig selv, så 82 m2 er rigeligt til mig.

Hvorfor flyttede du?
Fordi jeg gerne ville af med det store hus. Egentlig vil jeg gerne videre til Sjælland, men jeg skulle jo have solgt huset først. Det stod til salg længe, men det lykkedes, og jeg flyttede ind her, hvor jeg kun har 3 måneders opsigelse og den frihed, der følger med det. Og så skal jeg ikke tænke på vedligeholdelse mere. Her kan jeg bare sige til ejendomskontoret, hvis der er noget galt, og så kommer de og ordner det, uden at det koster mig ekstra.

Hvad er det bedste ved det nye sted?
At jeg både har altan og elevator. Der er også god plads til mine cykler, som jeg bruger rigtig meget. Hele området her i Birkevænget er blevet rart efter renoveringen. Jeg bor lige ved stien, der løber gennem afdelingen, og det er rigtig dejligt.

Hvad har været den største udfordring?
Det var jo faktisk at få solgt huset, så jeg kunne flytte herind og komme i gang med det liv, jeg gerne vil have. Næste skridt er at flytte tættere på min familie på Sjælland. Det er ikke fordi, jeg er ked af at bo her i afdelingen, men jeg er opvokset i København og vil gerne tilbage igen.

Det hårdeste var, at jeg flyttede ind lige op til en vinter, så jeg det første lange stykke tid bare sad inden for og kiggede ud uden at have noget, jeg skulle ordne. Det er sådan noget, man skal vænne sig til, når man rykker fra et hus.

Hvad er den største forandring fra før?
Det har været, at jeg simpelthen har fået flere timer i døgnet til de ting, jeg gerne vil, fordi jeg ikke skal tænke på at passe et hus hele tiden. Det er nu ikke fordi, jeg ikke fik tid til at cykle før, jeg cyklede i forvejen 12.000 km om året, og det må være nok …


Tekst: Lise Larsen Sodborg, Foto: Jacob Nielsen

Læs hele magasinet som pdf  

Læs hele magasinet som e-magasin