Resultater spirer frem i Vangen

6. juni 2017

Der må være andre, der har det ligesom mig, tænkte beboeren Nicholai. Tidligere kom Nicholai sjældent ud af boligen på grund af angst. Lige indtil han fik besøg af den boligsociale projektleder Lis. Efter besøget fandt Nicholai styrken til at komme ud og til at realisere idéen om at hjælpe andre beboere, der har det ligesom ham.


Lejlighedsvis, juni 2017



I en tid, hvor ordet ghetto er på manges læber, er medierne ofte med til at tegne et negativt billede af udsatte boligområder. Men hvad med alle de gode historier om beboernes og boligområdernes fremgang? Om fælles indsatser, der involverer alle parter og på den måde skaber gode resultater i samarbejde med beboerne? Det her er historien om Vangkvarteret i Holbæk, hvor gode resultater spirer frem. Vangen består af de to Lejerbo-afdelinger Havevang/Agervang og Agervang/Engvang, der tilsammen har knap 600 boliger. En helhedsplan for området har været i gang siden 2014 og løber frem til 2019.

Tro flytter bjerge
I Holbæk er det ikke så meget ”ghettoliste”, der er på alles læber, men snarere ord som ”fællesskab” og ”samskabelse”. Begge er ifølge den boligsociale projektleder Lis Franciska Jensen medvirkende til, at resultaterne spirer frem i Vangen:

”I mange boligsociale indsatser udarbejder og igangsætter de boligsociale medarbejdere forskellige aktiviteter for beboerne. Sådan er det ikke her i Vangen, og det er styrken. Jeg kan formulere baggrunden for successen i Vangen i én sætning: Vi gør ingenting for beboerne, men vi gør alt i verden med dem,” fortæller Lis.

Fællesskabet og samskabelsen i Vangen fungerer som et tæt samarbejde mellem beboere, boligsociale medarbejdere, ejendomsfunktionærer og Holbæk Kommune. De tætte bånd mellem parterne giver plads til, at beboernes egne, spirende idéer bliver plejet og næret, så de kan vokse, ligesom Nicholais idé har gjort:

”Jeg tænkte, at jeg med min viden og mine oplevelser kunne hjælpe andre, der havde det ligesom mig. Så jeg ville gerne lave en café, hvor vi kunne mødes. Det er rart at møde andre, der har det ligesom en selv og forstår en, for vi kan hjælpe hinanden,” fortæller Nicholai.

I dag er der en torsdagscafé i fælleshuset i Vangen hver anden torsdag. Her mødes udsatte beboere og taler, lytter og støtter hinanden. Lis hjalp Nicholai og en anden beboer i gang med at starte caféen, men deltagerne driver selv caféen. Til hver torsdagscafé er der godt to håndfulde beboere. Førhen mødtes de hver uge, men nu er der kun torsdagscafé hver anden uge.

Som ringe i vandet
Når deltagerne i torsdagscaféen kun mødes hver anden uge nu, er det især, fordi mange af deltagerne har fået for travlt med at deltage i andre aktiviteter og frivilligt arbejde i Vangen:

”Vi har rigtig mange eksempler på, at beboerne bliver en del af flere fællesskaber. For når de er kommet med i ét fællesskab, fx torsdagscaféen, så opbygger de et netværk med de andre beboere. Og så begynder de at hive hinanden med til andre aktiviteter, der blandt andet tæller yogahold, madlavningskurser og netværksgrupper,” fortæller Lis.

Det tjener flere formål, at beboerne får hinanden med i andre aktiviteter og begynder at benytte Vangens forskellige tilbud. Beboerne bliver nemlig på den måde opmærksomme på hinanden. Det har Nicholai et eksempel på:

”Fra min altan kunne jeg se, at en af de andre naboer altid havde lyset tændt om natten og sad foran computeren. Det lignede min egen situation, da jeg havde angst. Så en dag gik jeg over og bankede på og spurgte, om han ikke ville med i torsdagscaféen, og sådan fik vi ham med ind i fællesskabet.”

Verner, Lis og Nicholai står sammen om at styrke fællesskabet i Vangkvarteret.

Et vågent øje
Lis har mange andre eksempler på, at en beboer har henvendt sig til det boligsociale team for at gøre opmærksom på, at en anden beboer muligvis kunne have brug for hjælp. Men derudover er det også gårdmændene, der henvender sig:

”Man lægger jo mærke til, hvis en beboer ændrer adfærd. For os gårdmænd her i Vangen er det helt naturligt at snakke med beboerne og være opmærksomme på, hvis nogen har det svært eller har brug for hjælp. I de tilfælde er det godt med et tæt samarbejde med det boligsociale team,” fortæller gårdmanden Verner Kubert.

For Nicholai har det gjort alverden til forskel, at man i Vangkvarteret holder et vågent øje og passer på hinanden:

”Jeg har i størstedelen af mit liv haft dårlige oplevelser med det offentlige og følt mig som en kastebold i systemet. Men her i Vangen er det anderledes. Der er nogen, der tror på mig. Så for mig var det rigtig godt, at Lis bankede på min dør,” fortæller Nicholai.

Nicholai fik tidligere medicin for angst. Men ved hjælp af blandt andet torsdagscaféen og en praktikplads i fælleshuset i Vangen er han i dag blevet medicinfri.


Tekst: Lasse Welander-Haahr, fotos: Jacob Nielsen

Læs hele magasinet som pdf 

Læs hele magasinet som e-magasin