Nye hjemmesider = nye muligheder til dig


Lejerbo får nye hjemmesider i december. Der sker ændringer på www.lejerbo.dk, og alle afdelinger og organisationer får helt nye hjemmesider. Til fordel for dig som beboer.


Lejlighedsvis, november 2011


www.lejerbo.dk opretter vi en ny side til jer beboere. Her vil du kunne læse nyheder til beboere, og logge ind og se oplysninger om dit eget lejemål på ’Min beboerside’. I første omgang vil du kunne se dine a conto betalinger og med tiden også vaskeregnskaber. Senere vil du få mulighed for at se flere oplysninger om dit lejemål og få bedre mulighed for at kommunikere med Lejerbo.

Nye hjemmesider til afdelinger og organisationer
Alle afdelinger og organisationer får nye hjemmesider med nyt design og nye muligheder. Her bliver der blandt andet mulighed for, at I beboere kan kommentere på artikler og abonnere på nyheder, så I kan følge med, når der sker noget nyt i afdelingen.

Opret beboerlogin til hjemmesiderne
For at få glæde af de nye muligheder og se dine personlige oplysninger på hjemmesiderne, skal du have et log-in, som består af din e-mailadresse og en adgangskode.

Hvis du i forvejen er boligsøgende på lejerbo.dk, kan du fremover også bruge dette login på beboersiden på lejerbo.dk og på ”Min afdelingsside” på afdelingssiderne. Ellers skal du bestille et login via hjemmesiden eller ved at sende os en mail til login@lejerbo.dk, hvor du oplyser navn, adresse, e-mail og lejemålsnummer (som står på din lejekontrakt).

Du kan dog først logge ind på beboersiderne, når de nye hjemmesider går i luften midt i december. Hold øje med nyhederne på www.lejerbo.dk

God fornøjelse!


Af Britt Rosenstand Hansen