Resultater spirer frem i Vangen

6. juni 2017

Sådan svarede beboere i Brøndby, Nyborg og Skjern.

Lejlighedsvis, oktober 2017

Grete Sommer, Skjern
Jeg må indrømme, at jeg så op til John Mogensen tidligere. Han blev ved med at være dansk
og sige tingene ligeud. Vi har lidt de samme værdier. Jeg lærte ham at kende for cirka 30 år
siden. Jeg lytter sommetider til hans musik, men det er lige så meget hans person som
musikken, jeg så op til.

Gunnar Grimstrup, Skjern
Da jeg var omkring 10 år under 2. Verdenskrig, var min helt Kaj Munk. Der blev snakket en hel
del om ham og modstandsbevægelsen og det, de kæmpede for og imod, så dem så man op til.
Vi fik ikke så meget at vide om, hvad der foregik i detaljer, men vi lyttede med, når voksne
talte sammen.

Birthe Sander, Brøndby
Der er en i min opgang, der hedder Kirsten. Hun er så omsorgsfuld for de andre i opgangen og
specielt de ældre. Hun besøger de ældre svage og hjælper dem med at handle ind. Og hun sad
hos en af de ældre få timer før vedkommende døde. Hun er et forbillede for mig og burde være
det for alle andre.



Aino Lettegård, Skjern
Vores ambulancefolk er nok mine helte. Folk, der hjælper andre i nød, de er helte for mig. Det
gælder også for folk, der arbejder på sygehusene og redder liv. Det er utroligt, hvad læger og
sygeplejerske kan gøre.

Erik Kastrup Pedersen, Nyborg
B.S. Christiansen kan jeg sgu godt lide. Han er en guttermand og en supermand. Jeg har skrevet
med ham på FB, hvor jeg roste ham. Han har den rette indstilling til livet, man skal ikke give op,
men tro på sig selv.

Hanne Dalgaard-Jensen, Skjern
Min bedstemor var nok min helt. Hun var sygeplejerske og alene med tre drenge. Og hun
opdragede de tre møgunger helt alene, hvor den ene var min far. Hun havde et frygteligt
temperament, som jeg har arvet, og jeg har et omsorgsgen ligesom hende, så jeg kan se mig selv
i hende.

Sidse Quebec, Brøndby
Pædagogerne i vuggestuerne og børnehaverne, der passer vores børn, for de redder vores
hverdag og trøster vores børn. Jeg har to drenge, en i vuggestue og en i børnehave, og de
voksne hjælper dem med at vokse op og blive store og stærke og lære en masse ting.


Tekst og foto: Jacob Nielsen

Læs hele magasinet som pdf 

Læs hele magasinet som e-magasin