Familien helt tæt på

27. september 2016

Ser familiemedlemmer hinanden oftere, hvis de bor tæt på hinanden? Hvad er det bedste ved at have familien boende helt tæt på? Og kan det også være irriterende nogle gange? I afd. 75-0 Spiren i Herning har der i tæt på 50 år boet beboere, der er i familie. Mød mormor Inger og barnebarnet Sofie, der bor i samme opgang.


Lejlighedsvis, september 2016


”Sofie, tag lige noget med til at skære kagen med,” råber Inger Broberg til sit 22-årige barnebarn Sofie Broberg. På et splitsekund er Sofie inde i stuen med den rigtige kagekniv.

Sofie ved nemlig udmærket, hvor hun skal finde tingene i mormors hjem. Ikke kun fordi hun er kommet der meget som barn, men nok mere i kraft af, at hun nu som voksen kommer endnu oftere hos mormoren. Sofie og hendes kæreste flyttede nemlig sidste år ind på 2. sal i opgangen, hvor hendes mormor bor i stueetagen, og hvor Sofies mor er vokset op.

Veninderne misunder
Ingers veninder er lidt misundelige på, at Inger har barnebarnet boende så tæt på:

”De unge har så travlt med skole og job, så de har jo ikke tid til at komme og besøge deres gamle bedsteforældre hele tiden. Sofie har også travlt, men fordi vi bor så tæt på hinanden, ser jeg hende tit. Mine veninder er da også lidt misundelige på, at jeg har mit barnebarn så tæt på og ser hende næsten hver dag,”  fortæller Inger.

Men det er ikke kun Ingers veninder, der er misundelige. Sofies veninder har også flere gange sagt, at de ville ønske, de havde deres egne bedsteforældre boende tæt på:

”Det er især på alle de småting, min mormor hjælper mig med, at mine veninder er misundelige. For eksempel at jeg lige kan låne et eller andet, eller at mormor lige tager mit vasketøj ud og hænger det op, hvis maskinen ikke er blevet færdig, inden jeg skal på arbejde,” siger Sofie.

Inger og Sofie er ikke de eneste fra familien Broberg, der bor i afd. 75-0. Ingers svigerinde bor her nemlig også. Tidligere boede svigerindens forældre også i afdelingen, og der har også boet andre fra familien Broberg gennem årene. Faktisk så mange så de andre beboere på et tidspunkt kaldte dem Broberg-klanen.

Det lille vink
Inger og Sofie er enige, når de bliver spurgt, om de ser hinanden oftere end andre familier og om, hvad det bedste er ved at bo så tæt på hinanden. De ser hinanden ofte, men nok på en anderledes måde end andre familier, og det er de små ting, der er de bedste. Inger tænker især på én bestemt ting, hun elsker:

”Om morgenen, når Sofie skal af sted på arbejde, vinker vi lige til hinanden igennem mit vindue. Det er så hyggeligt. Selvom vi ikke taler, og selvom vinket bare er et lille, hurtigt vink, giver det den rareste fornemmelse. Det varmer bare rigtig meget,” fortæller Inger. 

Sofie fortsætter: ”Ja, så vi ser jo nok hinanden oftere, end mange andre familier gør, men tit er det jo bare et kort øjeblik. Det sker faktisk nogle gange, at min mor spørger mig, om jeg har talt med mormor for nylig, og så må jeg svare nej. Men til gengæld har jeg set hende og vinket gennem vinduet, og det giver en følelse af tryghed.” 

Ingen ulemper
Inger og Sofie er også enige om, at der faktisk ikke er noget, der for alvor er irriterende ved at bo med kun en etage imellem sig:

”Altså jeg kan ikke blive irriteret,” svarer Inger, inden Sofie fortæller:

”Nej, der er ikke rigtig noget irriterende. Altså så skulle det lige være nogle gange i weekenden, eller når jeg har fri og har besluttet mig for at sove længe. Så banker mormor lige på døren og spørger, om jeg vil med ned og handle eller spise frokost hos hende. Men det er jo meget rart, for så får jeg noget ud af dagen, i stedet for bare at sove,” siger Sofie.


Tekst: Lasse Welander-Haahr, foto: Kia Hartelius 


Læs hele magasinet som pdf

Læs hele magasinet som e-magasin