Fiaskosalg stopper alligevel ikke

31. marts 2008


Regeringen vælger at forlænge forsøget med salg af almene boliger, selvom det slog fejl de tre år forsøget har kørt.


31. marts 2008

Nanna Westerby, SF
Forventningen lød på 5.000 solgte boliger, men der blev kun solgt under 30. Det er kendsgerningerne, der alligevel ikke får velfærdsminister Karen Jespersen til at droppe tankerne om salg af almene boliger.

Til Ritzau udtaler hun, at regeringen endnu ikke er klar med en permanent ordning, og derfor vil fortsætte forsøget.

Regeringens egen evalueringsrapport kalder salget for en fiasko, hvilket får oppositionen til at kalde ministeren i samråd.

SF’s boligordfører og formand for Folketingets boligudvalg, Nanna Westerby, undrer sig over, at ministeren vil fortsætte en fiasko:

”Forsøgsordningen skulle være en del af indsatsen for at bekæmpe ghettodannelse, men det er kun de gode almene boliger, der bliver solgt. På den måde reduceres antallet af gode, billige boliger til udlejning, og efterlader den almene sektor med de mindst attraktive boliger. Det kommer kun til at forstærke ghettoiseringen.”

Læs mere:


Regeringen vil forlænge fiaskosalg
SF kalder velfærdsministeren i samråd om fiaskoordning