Asger Aamund i spidsen for nyt center

13. november 2008


Erhvervsmanden Asger Aamund er blevet udpeget af Velfærdsministeriet til at stå i spidsen for et nyt boligsocialt udviklingscenter.


13. november 2008

Boligsocialt Udviklingscenter skal udvikle og samle den eksisterende viden om indsatsen mod ghettoisering og sociale problemer i udsatte boligområder.

Gennem flere år har den almene boligsektor (bl.a. Lejerbo) gennemført en række boligsociale indsatser. Boligsocialt Udviklingscenters opgave bliver derfor at sikre, at de positive erfaringer samles og kommer flere udsatte områder til gode.

Besøg i Brøndby Strand
Centerets opstart markeres med et besøg i Brøndby Strand i dag d. 13. november. Her skal Velfærdsminister Karen Jespersen og formand Asger Aamund besøge nogle af de tiltag, som har været med til at løfte området, bl.a. et værested for drenge, unge mænd og en pigeklub.

I Brøndby Strand er der gennem mange år gjort en stor indsats specielt i forhold til børn og unge. Lejerbo og Brøndby Boligselskab, der administreres af Lejerbo, har boliger i området og derfor været involveret i indsatsen for at gøre Brøndby Strand til et bedre sted at bo.

 

Læs mere:
Pressemeddelelse fra Velfærdsministeriet


Af Lise Larsen Sodborg







Artiklens emner

Boligsocial, Forskning