Ny aftale giver billig varme

18. juni 2009


Lejerbo har via en aftale med DONG Energy skaffet en millionbesparelse for beboerne i Lejerbo.


18. juni 2009

Den forventede besparelse på gasregningen er på mere end 13 mio. kr. over 3 år, og skyldes en fastprisaftale på gas for 40-50 af Lejerbos afdelinger rundt om i hele Danmark, der tilsammen bruger 4,5 mio. m3 gas om året.

”Vi låste gasprisen fast i december 2008, hvor den var meget lav, og det har hjulpet vores beboere til væsentlig lavere gasregninger,” siger en tilfreds indkøbschef i Lejerbo Peter Aalborg Jensen.

Næste skridt: Billigere el
Lejerbo arbejder hele tiden med at give lejerne gode forhold i deres boliger – også når det gælder forbrugspriser. Derfor arbejdes der nu på at lave en aftale lig gasaftalen for el-området. Også her regner Lejerbo med at kunne opnå store besparelser til beboerne.

Blandt de øvrige ideer til besparelser på forbrugsområdet er også opsætning af solfangere på Lejerbos hovedkontor i Valby og justeringer på kedelanlæggene rundt om i Lejerbos afdelinger, så forbruget af gas kan nedsættes.

Læs  mere:
Rådgivning giver millionbesparelse 


Af Lise Larsen Sodborg