Fire hjerter til Gyldenrisparken i Politiken-anmeldelse



1. november 2010

”Et lærestykke i hvordan boligområder undgår at blive til ghettoer”. Sådan beskriver Politikens anmelder Karsten Iversen Gyldenrisparkens store renovering, og giver den fire hjerter i en flot artikel i avisen søndag den 31. oktober. Han kalder renoveringen et ”eksempelkatalog”, som regeringen burde kigge nærmere på. Ikke mindst fordi renoveringen viser, at det ikke er gratis at renovere store boligområder, hvis kvaliteten og processen skal være i orden.

Anmelderen kommer langt omkring i artiklen, og fremhæver blandt andet udearealerne, der ligefrem inviterer til fællesskab. Også de boligsociale indsatser får rosende ord med på vejen.

Læs anmeldelsen på Politikens hjemmeside


Af Tine Staun Petersen, foto: Vandkunsten
Share |