Billig efterårsferie for børnefamilier

12. september 2014

Lejerbo har søgt Arbejdsmarkedets Feriefond om midler med det formål at kunne tilbyde børnefamilier, der ikke selv har råd, en uges ferie. Arbejdsmarkedets Feriefond har bevilliget 2,2 mio. kr. til formålet. De fleste penge er brugt i sommerferien, men der er en rest tilbage.

Derfor lukker vi nu op for ansøgninger om at komme med på Lejerbos efterårstilbud i:

Helsingør Ferieby d. 11/10-18/10 2014
Se mere om stedet her



Hvis I er en familie med børn fra 0-17 år, der ikke har råd til at holde ferie, kan I søge om plads på Lejerbos Fælles Familieferie. Har du allerede været på ferie med Lejerbo tidligere i år, kan du dog ikke komme med på efterårsferien.

Et ferieophold koster 500 kr. For det beløb får I et feriehus med forbrug af el, varme og vand betalt. I får også transporten frem og tilbage betalt.

Hvis I ikke er i egen bil, men skal med bus og tog, betaler vi også en linnedpakke til hvert medlem i jeres familie.

Vi sørger for fælles aktiviteter i ugens løb f.eks. bolsjekogning, familiedyst, besøg af varmluftsballon, dukkeværksted, fællesspisning og meget andet.

For at komme i betragtning til et ferieophold skal I udfylde et ansøgningsskema med oplysning om jeres familie og jeres økonomi.

Hent skemaet

Når du har udfyldt skemaet skal det sendes elektronisk til helle.hyltoft@net.lejerbo.dk. Husk at oplyse jeres egen mailadresse i skemaet.

Hvis der er noget du er i tvivl om, kan du kontakte beboerrådgiver Helle Hyltoft på hverdage mellem kl. 17.00 og 19.00 på tlf. 30 84 59 13 eller skrive til mig på mailen ovenfor.

SIDSTE FRIST FOR ANSØGNING ER FREDAG DEN 26. SEPTEMBER 2014