GrønBy Strand – skåret helt ud i pap!

9. juni 2015

I Esplanadeparken i Brøndby Strand er der igen i år Kulturweekend. I år foregår det i weekenden d. 12. -14. juni. Udover loppeboder, musikalsk underholdning og hoppeborge er GrønBy Strand – renoveringen af Brøndby Strand Parkerne – også til stede på festpladsen med cirkustelt, papudstilling og togture.

På Kulturweekend vil kunstneren Malik Gedionsen skære GrønBy Strand-projektet ud i pap. Med store figurer vil han give beboere og naboer en fornemmelse af, hvordan Brøndby Strand kommer til at se ud efter renoveringen. ”Vi håber, at udstillingen giver en anderledes vinkel på, hvad der skal ske i Brøndby Strand Parkerne”, siger afdelingsformand Ole Frank Larsen.

Tag GrønBy Strand-ekspressen
Efter at have set pap-udstillingen kan beboere og andre interesserede tage toget, GrønBy Strand-ekspressen, rundt i bydelen. Ombord på toget fortæller beboerdemokrater om visionerne for renoveringen og peger vigtige steder og nye tiltag ud.

Grønby Brøndby