Afvisning


En boligorganisation kan afvise at udleje til en ansøger, hvis boligen vil blive beboet af flere end 2 personer pr. beboelsesrum.

En ansøger kan også afvises, hvis vedkommende skylder boligorganisationen penge fra et tidligere lejeforhold, eller hvis udlejningen vil belaste boligorganisationen og/eller de øvrige beboere.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis ansøgeren er en tidligere beboer, som er blevet sagt op p.g.a. generende opførsel.