Sådan logger du ind på www.lejerbo.dk

9. december 2011

For at få det fulde udbytte af www.lejerbo.dk skal du have et login.

Har du bare glemt din adgangskode, kan du få tilsendt en ny adgangskode .

Boligsøgende uden andre opskrivninger
Har du ikke nogen opskrivninger som boligsøgende kan du starte med at søge de boliger frem, hvor du gerne vil stå på venteliste til, eller hvor du gerne flytte ind på et tidspunkt. Det gør du på Find bolig. Når du har valgt de relevante boliger, kan du tilføje dem til din opskrivningskurv og gå videre til betaling. Når du skal betale opretter du samtidig en profil med din personlige e-mail som brugernavn og et kodeord du selv vælger. Du kan også starte med at oprette en profil og så bagefter tilføje opskrivninger til den.

Frem over kan du brugge dette login til at rette i dine opskrivninger, tilføje flere eller ændre den måde du gerne vil betale for dine opskrivninger på.

Boligsøgende med opskrivninger i forvejen
Har du allerede nogle opskrivninger hos Lejerbo, kan du logge ind med din profil for at se dine opskrivninger, rette i dem og tilføje flere. Har du allerede et login til det vi kalder Mit Lejerbo, kan du logge ind her.

Har du ikke en profil, men har opskrivninger du har fået lavet ved at sende dem til os med posten eller lignende, kan du få adgang til at se dem på nettet ved at kontakte vores Callcenter på telefon 70 12 13 10. De kan så hjælpe dig med at oprette en profil, hvor du kan se og rette i dine opskrivninger hos Lejerbo. 

Beboer hos Lejerbo
Bor du allerede i en bolig hos Lejerbo, kan du også få et login til lejerbo.dk. Har du et login får du adgang til Min beboerside, hvor du kan se oplysninger om dit lejemål, som fx en oversigt over dine a conto-betalinger.

Har du allerede et login til Mit Lejerbo skulle du med det samme have adgang til oplysningerne på Min beboerside. Hvis du ikke har, så send en mail til login@lejerbo.dk, så finder vi ud af det.

Har du ikke et login, skal du have oprettet en profil. Det letteste er at ringe til vores Callcenter på telefon 70 12 13 10. De kan hjælpe dig med at få oprettet en profil - du skal bare helst kende dit lejemålsnummer, som du finder på din lejekontrakt.

Beboerdemokrat i Lejerbo
Er du beboerdemokrat i Lejerbo og har du allerede en profil på Mit Lejerbo, så skulle du gerne kunne logge på og finde alle de oplysninger du har adgang til. Både på www.lejerbo.dk/bestyrelser under Min bestyrelsesside.

På de lokale hjemmesider kan du se regnskaber budgetter mm. som du før fandt på lejerbo.org.
Find din lokale afdeling eller organisation her.

Har du modtaget et brev med et midlertidigt brugernavn og adgangskode, skal du skifte til en personlig e-mail og adgangskode på www.lejerbo.dk/skiftlogin.

Har du ikke en profil til lejerbo.dk, men er beboerdemokrat, skal du sende en mail til login@lejerbo.dk. Så kan du få tilsendt et brev med et midlertidigt brugernavn og adgangskode, som du logger på med på www.lejerbo.dk/skiftlogin.

Få RSS-nyheder

Find din lokale hjemmeside