Har I fortjent 25.000 kr.? Søg initiativprisen!

6. februar 2013

Måske er det din afdeling eller organisation, der løber med Lejerbos initiativpris og de 25.000 kr. i år.

Men det kræver, at I får skrevet en ansøgning, og sendt den til Lejerbo, att. Inge Burmeister, Gl. Køge Landevej 26, 2500 Valby eller på lejerbo@lejerbo.dk senest den 11. marts.

Kriterierne man kan søge inden for er:

  1. Enestående initiativer, der nedsætter energiforbruget og/eller passer på miljøet i en afdeling eller et område.

    Eller 

  2. Initiativer, der på enestående vis styrker naboskabet i afdelingen eller området, for eksempel ved at beboerne lærer hinanden at kende og får fælles oplevelser.

    Eller

  3. Særlige aktiviteter og indsatser i forbindelse med brug af afdelingens eller organisationens lokale Lejerbo-hjemmeside til glæde for beboere og bestyrelse.

 

Som altid gælder det, at man kan søge til projekter eller initiativer, der er afsluttet eller som er i gang. Ikke til initiativer, man planlægger at lave.

Hvis der kommer nok gode ansøgninger, bliver der både uddelt en førstepris på 25.000 kr., en andenpris på 15.000 og evt. en spirepris på 10.000 kr.

Priserne bliver uddelt på Lejerbos landsrepræsentantskabsmøde den 16. maj i Aarhus.


Få RSS-nyheder

Find din lokale hjemmeside