Vinderen er fundet!

11. juni 2014

Konkurrencen om fremtidens bæredygtige almene bolig er nu afgjort:
Det bliver DISSING + WEITLING architecture, der skal bygge for Lejerbo på fyrværkerigrunden i Seest ved Kolding.

Seest

Vinderen blev afsløret ved et arrangement i Arkitekternes Hus i dag, den 11. juni. Projektet vandt blandt andet på grund af forslagets brug af den nyeste byggeteknik samtidig med, at det er arkitektonisk meget stærkt, har fokus på fællesskabet og er indpasset godt i omgivelserne.

Konkurrencen er den tredje del af den konkurrence om fremtidens bæredygtige almene bolig, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har udskrevet. I den første del skulle boligselskab og kommune findes. Og her blev Lejerbo og Kolding Kommune altså den ene af de to vindere. I anden runde blev seks projektforslag (ud af 60 indsendte) udvalg til at gå videre. Og nu er vinderprojekterne så fundet.

Vinderprojektet i Seest indeholder 35 enfamilieshuse med fællesskabet i fokus. For eksempel er de private haver erstattet med fællesområder, der giver plads til ikke bare beboerne, men også giver alle andre indbyggere i Seest adgang til naturen omkring bebyggelsen.

Kolding Kommune skal nu lave en lokalplan for området, inden byggeriet kan gå i gang. Det er planlagt at stå færdigt i foråret 2016.

Se vinderforslaget (50 sider, pdf)

Om projektet siger minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen: ”Fyrværkerigrunden i Seest i Kolding er udfordrende både i kraft af historien og indplaceringen i det eksisterende byggeri. Dén udfordring, synes jeg, er løst på fornem og nænsom vis med fuld respekt for områdets særlige karakter. Forslaget falder godt ind i den omgivende bebyggelse og tager samtidigt vidtgående hensyn til det fællesskab, som også er en meget vigtig del af den almene bolig. Jeg tror, at der kan komme et markant byggeri ud af dette forslag, et byggeri der kan være med til at udvikle den almene bolig på bedste vis”.

Læs mere om konkurrencen på www.fbab.dk  

Få RSS-nyheder

Find din lokale hjemmeside