Spørgsmål og svar


For hvem er det en god ide?
Målgruppen er seniorer (personer over 50 uden hjemmeboende børn), der ikke længere ønsker at bo i eget hus eller i en almindelig lejlighed.


Hvorfor er det en god ide?
Ældre søger i højere grad end tidligere nye udfordringer i den tredje alder. Det betyder, at behovet for alternative boformer er stigende. Vor tids ældre adskiller sig fra tidligere tiders ved at være mere bevidste om deres situation - og mange er økonomisk bedre stillede. De løsere bånd til familien og det faktum, at mange lever alene, får mange til at se sig om efter alternative boformer.

Alderdommen kan medføre større sårbarhed såvel fysisk som følelsesmæssigt. Det er derfor vigtigt, i god tid, at tage stilling til hvordan man vil tilrettelægge sit liv bedst muligt, socialt og boligmæssigt. Med en seniorbofællesskabsløsning kan man i god tid flytte ind i en bolig, der er lettere at håndtere - både i økonomisk og praktisk henseende og at man kan indgå i et socialt fællesskab med ligesindede, som giver tryghed i alderdommen.


Hvad kan et seniorbofællesskab være?
Et seniorbofællesskab er et alment boligprojekt opført som almene boliger til udlejning eller som andelsboliger efter de regler, der gælder for opførelse af andelsboliger. Boligerne kan være opført som tæt/lav bebyggelse (rækkehus-lignende boliger) eller som etagebyggeri (en slags opgangsfællesskab).


Hvad vil det sige at bo alment?
Beboere i almene seniorboliger indgår i et fællesskab, der bygger på den almene boligforms grundlæggende idé og tradition: Spekulationsfri boliger, boliger til alle, social ansvarlighed og mulighed for fællesskab. Almene seniorboliger er som alle almene boliger omfattet af en lovgivning, der giver en række fordele. Gode boliger til en husleje, som er til at betale, og som sikrer beboerne en høj grad af indflydelse på, hvordan deres bebyggelse drives og holdes ved lige. Men også en lovgivning, der giver en forpligtelse til beboerdemokrati og en ordentlig vedligeholdelse af bygninger og udearealer.


Kan man få indflydelse?
Rammerne for et seniorbofællesskab er vide. - Og man har i meget høj grad indflydelse på de værdier, som bofællesskabet skal bygge på og som er fundamentet for de fysiske rammer.

Det kan være værdier som:
  • Fællesskab
  • Tolerance
  • Økonomisk tryghed
  • Mulighed for aktivitet såvel privat som i fællesskabet
  • Omsorg og opmærksomhed
  • Udvikling
  • Udfordring
  • Nære relationer til flere mennesker
  • Aldersmæssig spredning ( dog fra 50 år og opefter)
Når der er etableret en interessegruppe, er der i et vist omfang også mulighed for at få indflydelse på boligprojektet. Der vil være et vist antal boligtyper at vælge imellem, ligesom man har mulighed for at vælge den størrelse bolig, som passer til ens husstand og økonomi. Yderligere vil man typisk kunne få indflydelse på dele af lejlighedens indretning. Man kan sige, at valgene skal være så "fornuftige", at lejlighederne kan genudlejes, uden ombygning er nødvendig. Ligeledes er det vigtigt, at enkeltinteresser ikke medfører, at bebyggelse og boliger bliver uhensigtsmæssige og utidssvarende til formålet.


Fælleshus:
I et seniorbofællesskab kan man vælge at opføre et fælleshus. Arealet bør være af en sådan størrelse, at det kan danne rammerne for de fællesaktiviteter og funktioner, som man er blevet enige om, typisk 100 - 120 m2. Udgifterne til fælleshuset fordeles på boligerne.


Tilvalg:
Det vil i et vist omfang være muligt at foretage tilvalg til sin bolig. Et tilvalg er en ydelse eller genstand som ligger ud over det, der er med i projektet, og som der skal betales ekstra for. Tilvalg kunne eksempelvis være:
  • At etablere en udestue til sin egen bolig
  • Ekstra/dyrere badeværelsesinventar (skabe, håndvaske, spejle, toiletkummer)
  • Ekstra/dyrere køkkenelementer/bordplader m.v.
  • Skabe til soveværelse/entré
  • Foldedøre
  • Farveændringer på vægge
  • Carporte/garage

Der kan være mulighed for at opføre garager/carporte til de enkelte boliger. Der er ikke indregnet offentlig støtte i et evt. garage-/carport-areal. Dette betyder, at beboerne selv skal sørge for opførelsen af deres egen garage, eller at der skal optages et samlet lån til finansiering af en samtidig opførelse af alle garager, hvorefter en fast månedlig ydelse opkræves hos de lejere, der vælger at leje en carport/garage. Dette sørger Lejerbo for.


De tilvalgte ydelser aftales inden byggeriets start med Lejerbo, som sørger for prissætning heraf. Den enkelte lejer betaler herefter for ydelserne, inden arbejdet igangsættes.


Hvad koster det, og hvad man får for pengene?

Huslejen er selvfølgelig afhængig af standard, grundpris mv., men som udgangspunkt kan lejen beregnes til mellem 800 - 900 kr. pr. kvadratmeter, inkl. fælleshus. I huslejen er indeholdt driftsudgifter - men ikke forbrugsafgifter.
Der kan, hvis man er berettiget hertil, gives boligydelse til et vist antal kvadratmeter. Regler herfor kan evt. indhentes hos de sociale myndigheder i kommunen.


Hvem passer de grønne områder?

Lejerbo sørger normalt for pasning af de grønne områder, men der er mulighed for, at lejerne selv kan overtage opgaven, hvis de ønsker det. Lejerbo står så kun for bygningsvedligeholdelse og til og fraflytning.


Hvordan foregår udlejningen?
Førstegangsudlejningen foregår ved, at man efter nedsættelse af sin interessegruppe, sammen med Lejerbo, nedfælder betingelserne for at få en bolig og får en aftale med kommunen herom. De aftalte betingelser skal altid være tilgængelige for kommende interesserede. Det er oplagt, at alle interessegruppens medlemmer selv er kommende beboere til fællesskabet. Er der for mange interesserede beboere, kan de sidst ankomne komme på venteliste. Det er Lejerbo, der fører ventelisten, men nye beboere skal godkendes af bofællesskabets bestyrelse, inden de bliver skrevet ind på ventelisten. Herigennem kan de nuværende beboere sikre sig, at de nye, der flytter ind, vil kunne indgå i fællesskabet uden de store problemer.

Når det er almene boliger, kan kommunen forlange at få anvisning til hver 4. ledige bolig.

Ledige boliger