Ryesgade

Adresse

Ryesgade 2 A-M, 8700 Horsens

Boligtyper

Familiebolig: Etagebyggeri

Energimærke

A1

Beskrivelse

Moderne, lyse familieboliger med god central beliggenhed i Horsens.


Alle boliger har en sydvendt altan ud mod Vestergade samt indgang fra gårdsidens åbne altangange. På facaden ud mod Vestergade er altanerne skubbet ind via et glasværn, så de passer smukt ind i facadens helhed.

På 3. sal ligger en tagterrasse i hele bygningens bredde vendt mod øst på ca. 55 kvm. Fra altangangene på gårdsiden af bygningen løber en rampe til tagterrassen. Der er adgang med elevator til alle boligerne via et elevatortårn til altangangene.

Bygningen er med fladt tag og har store, åbne vinduespartier ud mod Vestergade. Boligerne i stueetagen er hævet lidt over terrænet mod Vestergade, mens de er i niveau til gårdsiden. Husdyr vil være tilladt efter gældende regler.

Rundt om boligerne er der etableret forskellige udearealer: parkeringsanlæg med 35 p-pladser, cykelskur og skure til affaldshåndtering samt depotrum på 2 kvm. til hver bolig.

Indkøbsmulighederne er rigtig gode. Lige overfor ligger en Netto-butik, mens der i Horsens midtby findes et væld af forskellige butikker. Kun få hundrede meter væk ligger Horsens nye kulturinstitution Fængslet. Der er heller ikke langt til Forum Horsens med idrætsfaciliteter og stadion.

Alle boliger er udstyret med Køle/fryseskab, komfur og emhætte.
Der er forberedt til at opsætte opvaskemaskine, tørretumbler og vaskemaskine.

Klausuler

ANTENNE: Afdelingen har en foreningsaftale med Waoo/Fibia, som kan levere antenne-/internetsignal. Grundbeløb opkræves via huslejen og kan ikke fravælges. Der er IKKE signal ved indflytning, kontakt Fibia for at bestille signal på www.fibia.dk eller på tlf. 70 29 24 44.
Det er tilladt at holde almindelige kæledyr. Der må således holdes småfugle (op til 5 stk.), gnavere i bur dog ikke kaniner, samt 1 indekat eller hund. Krybdyr som f.eks. slanger, firben, skorpioner og skildpadder er ikke kæledyr og derfor ikke tilladt i boligen. Der må ikke holdes farlige eller giftige dyr, eller dyr, der af offentligheden kan opfattes som farlige, skadedyr eller giftige, som f.eks. rotter. Det er tilladt at have et akvarium på op til 300 liter. Følgende hunderacer er ikke tilladt: Amstaff, Bullmastif, Bullterrie, Dogo, Agentino, Doge de Bordeaux, American Bull Terrie, Pitt Bull Terrie og Tosa Inu, samt krydsninger hvor blot en af disse racer fremgår. Skriftlig tilladelse til at have hund eller kat skal indhentes hos bestyrelsen/varmemesteren. Dyrene må ikke være generende for omgivelserne ved f.eks. deres opførsel, lugt eller støj – herunder gøende hunde.
Ved denne kontrakts underskrift gives der samtidig samtykke til, at vi registrerer, opbevarer og benytter det af dig/jer oplyste cpr -nummer. Cpr-nummer benyttes til identifikation, eventuel elektronisk ind- og udbetaling til NemKonto og Betalingsservice, samt til elektronisk kommunikation som f.eks. e-Boks.

Familiebolig

Type Antal Areal (m2 Husleje (kr.) Indskud (kr.) Ventetid
2 vær. 8 79,8-80 6.242-6.256 32.000-32.100 3 mdr. - 1 år
3 vær. 18 92,6-98,6 7.143-7.556 37.100-39.500 3 mdr. - 1 år
4 vær. 9 105,7-111,8 8.037-8.443 42.400-44.800 3 mdr. - 6 mdr.

Detail prop 1

Ledige netop nu: