Boligsøgende kan besvare tilbud online

1. oktober 2010


Nu kan boligsøgende besvare boligtilbudene online.


1. oktober 2010

Hver måned sender Lejerbo mange tilbud ud til de boligsøgende på ventelisten. Tidligere skulle svarene sendes med almindelig post eller pr. telefon, men nu kan alle besvare online på Lejerbos hjemmeside.

"Vi er rigtig glade for at kunne tilbyde vores boligsøgende denne mulighed, da det vil lette svarregistreringen for rigtig mange. Kunderne sparer frimærker til svarkuverten, og vi forventer at flere vil svare, så vi fremover kan sende tilbuddene mere præcist ud," fortæller Terkel Kunding, projektleder på webprojektet Mit Lejerbo.

Alle boligsøgende har mulighed for at besvare online, også selvom de ikke har oprettet en profil.

"Vi har oprettet en midlertidig profil i det brev, vi sender ud, som folk kan vælge, om de vil benytte sig af eller lade være. Vi tilbyder allerede mange andre selvbetjeningsmuligheder på vores hjemmeside, så vi håber, at rigtig mange vil tage imod tilbuddet." Slutter Terkel Kunding.

Ikke kun svarene men også tilbuddene vil på sigt blive sendt ud til de boligsøgende pr. email, så det hele kører elektronisk, men det kræver lige nu en større omlægning af systemet bagved, og bliver derfor nødt til at vente lidt.

Online svarregistrering er en del af den sidste lancering af webprojektet Mit Lejerbo. Projektet har kørt siden 2008 og har i den tid leveret en række selvbetjeningsløsninger til Lejerbos boligsøgende og beboere bl.a. online betaling, tilmelding til PBS, automatiserede kundeforløb og meget andet.

Læs mere om Mit Lejerbo
Læs vejledning i online svarregistrering (pdf)


Få RSS-nyheder