Forsinket opkrævning af ventelistegebyr

11. marts 2014

Vi er forsinkede med at opkræve jeres betaling. Hvis du ikke har betalt for at stå på venteliste i 2013-14, så bare rolig, der sker ikke noget. Alle beholder deres pladser på ventelisten.

Vi har haft nogle uforudsete problemer med at opkræve penge fra jer, derfor har I ikke fået girokort og e-mails, som I plejer, og nogle af jer er heller ikke blevet opkrævet via PBS.

Det beklager vi selvfølgelig.

Men nu kan vi igen opkræve penge fra jer, så nu begynder I at modtage jeres sædvanlige opkrævninger via giro, PBS eller e-mail, så I selv kan betale på hjemmesiden.

Frem til sommer vil vi opkræve de penge, som skulle have været betalt inden for det seneste år. Så foreløbig skal du bare vente.

Undskyld ulejligheden.

Hilsen Lejerbo

Få RSS-nyheder