Bedste boligorganisation på nettet

21. august 2015

Lejerbo blev tirsdag kåret som Bedste Boligorganisation på Nettet. Og det var jer brugere af hjemmesiden, som vurderede Lejerbos hjemmeside som den bedste. Tak for det!

Konkurrencen ‘Bedste Boligorganisation på Nettet’ blev etableret i 2013 og gennemføres årligt. Det handler for deltagerne om at have en særlig skarp digital-kommunikation i forskellige kategorier. I år deltog 19 boligorganisationer.

Fra april til juni i år har alle deltagende boligorganisationer haft en brugerundersøgelse liggende på hjemmesiden, også Lejerbo, som nogle af jer nok har bemærket. 6493 personer har svaret på Lejerbos hjemmeside.

De fleste (83-97%) synes, at siden er troværdig, overskuelig og nem at finde rundt på, og at sproget et let at forstå. Lidt færre (77-80%) er tilfredse med designet, søgefunktionen og selvbetjeningsløsningen.

Vi er glade for det flotte resultat, men har også fået mange gode forslag til forbedringer og det har vi taget til os.

Flere vindere

Men det var ikke kun Lejerbo, der fik en pris. Konkurrencen er delt op i flere kategorier, og Lejerbo vandt prisen i hovedkonkurrencen for de store boligselskaber. Den tilsvarende pris for de mindre boligselskaber blev vundet af AB Esbjerg. 

Der blev også uddelt priser for bedste design, bedste brug af Facebook og så en hemmelig kategori, som fokuserede på bedste e-mail service. Her blev vinderne henholdsvis AAB Vejle for design, fsb for god brug af social media og Domea løb med en pris for god håndtering af kunder på e-mail.

Vi ønsker alle tillykke med priserne.

Bedste Boligorganisation på Nettet 2015

Få RSS-nyheder