Familieboliger – ventelister
Familieboliger udlejes efter venteliste. For at stå på ventelisten skal man:
- være fyldt 15 år,
- betale et gebyr på 200 kr. for at blive opnoteret på ventelisten,
- betale et årligt gebyr på 200 kr. for stadig at blive på listen.
Man bliver slettet af ventelisten
- hvis man ikke betaler det årlige gebyr,
- når man får en bolig.
(Hvis man senere ønsker en anden bolig i Lejerbo, skal man på ny skrives på venteliste og betale opnoteringsgebyr.)
Man bliver ikke slettet af listen, hvis man siger nej til et tilbud om en bolig.
Man kan ikke overdrage sin plads på ventelisten til andre. Hvis en ansøger er død eller kommet på plejehjem, kan ansøgerens ægtefælle eller samlever dog overtage ventelistepladsen.
Ventelisterne føres for hver enkelt boligorganisation for sig. Ønsker man en bolig i flere forskellige nabokommuner, skal man altså noteres på venteliste for hver enkelt af disse kommuner.