Mmmm..... cookies...

18. november 2016

Valgkredsmøder 2016

Den 10., 11. og 12. november holdt Lejerbo valgkredsmøder for medlemmerne af landsrepræsentantskabet. Som altid blev der holdt et møde i Jylland og et i København. På begge møderne præsenterede hovedbestyrelsens 7 udvalg deres arbejde. 

Det var udvalgenes formænd, der præsenterede, så Gunnar Sørensen fortalte om demokratiudvalgets arbejde, Bjarne S. Hansen fortalte om kursusudvalgets arbejde, Bent Jacobsen fortalte om it-udvalgets arbejde, Børge Olsen/Erik Gemmer fortalte om elevudvalgets arbejde, Jan Hyttel fortalte om byggestrategiudvalget, Finn Holten fortalte om AlmenIndkøb 2.0 og Gunnar Sørensen fortalte også om forsikringsudvalgets arbejde. 

Mette Møllerhøj fra administrationsorganisationen fortalte desuden om de nye vedtægtsændringer, der gælder for alle boligorganisationer.

Effektiviseringer 
I København brugte deltagerne også en formiddag på at dykke ned i den effektivisering af den almene sektor, som blev aftalt af BL – Danmarks Almene Boliger, regeringen og KL i juli. 
Bent Madsen fra BL fortalte om baggrunden for aftalen, om indholdet i den og om de værktøjer, man lægger op til, kan bruges. Det er værktøjer som samdrift af afdelinger, fælles indkøb, sammenligning af afdelinger og organisationer på tværs og meget mere.

Case fra Frederikshavn 
Bo Nielsen fra Rambøll fortalte om, hvordan han har været med til at kigge på Frederikshavn Boligforening for at undersøge, om det vil kunne lade sig gøre for sådan en helt almindelig boligorganisation at effektivisere deres drift uden at skrue ned for kvaliteten eller fyre medarbejdere.

Resultatet var, at de med en række forholdsvis nemme greb kunne effektivisere for 11 mio. kr. årligt, hvilket i Frederikshavn Boligforening svarer til ca. 11 %. Det betyder en besparelse på 3300 kr. pr. lejemål. En stor del af effektiviseringen kunne ifølge Rambøll findes, hvis boligforeningen havde benyttet AlmenIndkøb på deres indkøb af håndværkerydelser.

Organisationerne har bolden 
Deltagerne på valgkredsmødet drøftede undervejs, hvordan de vil arbejde med effektiviseringerne i deres organisation. For som Bent Madsen understregede, så er det organisationerne, der har ansvaret og bolden.