Indskud

Når du får tildelt en bolig i Lejerbo, skal du betale et indskud. Indskuddet er IKKE forudbetalt husleje eller depositum, men er beregnet ud fra den oprindelige byggesum, altså det byggeriet i sin tid har kostet at opføre. Indskuddet er på 2 % af byggesummen, som så bliver fordelt ud pr. kvadratmeter bolig, afdelingen består af.

Fordi det er et indskud, du betaler, og ikke forudbetalt husleje, kan du heller ikke ’bo indskuddet af’ når du har sagt din bolig op, men skal fortsat betale husleje i din opsigelsesperiode.

Når du engang siger din bolig op, kan Lejerbo modregne det, du skylder os, fx for istandsættelse, i dit indskud. Det er derfor ikke en selvfølge, at du får hele indskuddet tilbage, når du er flyttet ud af din bolig igen.