Mmmm..... cookies...

Fejl og mangler

Når du er flyttet ind i din bolig får du udleveret en fejl- og mangelliste som du enten kan udfylde sammen med den medarbejder, der giver dig nøglen, eller du kan beholde den og selv udfylde i løbet af de første 14 dage, du bor i din nye bolig. 

På listen skal du skrive de ting, du synes er fejl eller mangler i boligen i forhold til, hvad du er blevet lovet og hvad der står i din afdelings vedligeholdelsesreglement om, hvordan boligerne skal se ud ved indflytning. 

Når du har skrevet tingene på listen og afleveret den på dit ejendomskontor, vil kontorets medarbejdere tage stilling til, om det er fejl og mangler, der skal udbedres hurtigst muligt. 

Husk altid at være meget grundig, når du udfylder listen. På den måde kan du nemlig undgå at komme til at hæfte for manglerne, når du engang flytter ud af boligen igen.