Mmmm..... cookies...

5. marts 2021

Søg nu: Sommerferie for børnefamilier

Igen i år har vi i Lejerbo søgt Arbejdsmarkedets Feriefond om midler med det formål at kunne tilbyde børnefamilier, der ikke selv har råd, en uges ferie.

Arbejdsmarkedets Feriefond har bevilliget 1.010.000. kr. til formålet.

Det betyder, at vi igen i år kan tilbyde mange familier en uges ferie sammen med andre familier fra Lejerbo. 

Vi har bestilt plads i: 

Marielyst ferieby 3/7-10/7 2021
Læs mere om Marielyst Feriecenter

Søndervig feriecenter 31/7-7/8 2020
Læs mere om Søndervig Feriecenter  

Hvem kan søge
Hvis I er beboere og en familie med børn fra 0-18 år, der ikke har råd til at holde ferie, kan I søge om plads på Lejerbos fælles Familieferie. 

Pris 
Et ferieophold koster 500 kr. 

For det beløb får I: 
1) et feriehus med forbrug af el, varme og vand betalt et af de 2 nævnte feriesteder. 
2) I får transporten frem og tilbage betalt. Hvis I ikke er i egen bil, men skal med bus og tog, betaler vi også en linnedpakke til hvert medlem i jeres familie. 
3) I får tilbud om fælles aktiviteter i ugens løb 

Hvordan søger vi? 
For at komme i betragtning til et ferieophold skal I udfylde et ansøgningsskema med oplysning om jeres familie og jeres økonomi. I skemaet skal I også skrive hvilket feriested og hvilket tidspunkt I ønsker. 

Gå til ansøgningsskemaet

Hvis der er noget du/I er i tvivl om, er I velkomne til at skrive til feriekoordinator Jeanette Gade Brandstrup på 
mail jgb@lejerbo.dk. 

SIDSTE FRIST FOR ANSØGNING ER TORSDAG DEN 1. maj 2021.