Mmmm..... cookies...

6. februar 2019

Endnu mere bæredygtighed i Lejerbo

 
Krydsrum Arkitekter, Lejerbo og en række andre samarbejdspartnere er blandt vinderne af Realdanias innovationskonkurrence Circular Construction Challenge. 

Projektet, som Lejerbo er med-vinder af, hedder ReSkur. Det er et byggesystem til skure, for eksempel til opbevaring af cykler eller affaldssortering, der er fremstillet af genbrugt træ og tegl fra tagrenoverings-affald.

Vinderne får 1 mio. kr. og et innovationsforløb, der skal ende ud i fysiske prototyper, som kan introduceres på markedet.

Vi er allerede i dialog med flere boligafdelinger om levering af disse skure. På den måde er ReSkur et skridt på vejen til endnu mere bæredygtighed og genbrug i Lejerbo.