Mmmm..... cookies...

De nye - nogle gange svære - naboer

Indhold
Gennem de sidste mange år har vi i Danmark og de almene boligafdelinger modtaget borgere fra hele verden. Mange glider uden problemer ind i dansk hverdag og livet i en almen boligafdeling. Andre har sværere ved at finde sig til rette, kender ikke baggrunden for det almene og kan på forskellig vis give anledning til misforståelser og dårlige oplevelser for de øvrige lejere i boligafdelingen.

Hvordan møder man bedst sine nye (eller ’gamle’) lejere og hjælper dem godt til rette? Hvordan kan man gøre beboerdemokratiet tilgængeligt for disse lejere? Er der noget, man med fordel kan være særligt opmærksom på i forhold til forskellige kulturer? Hvor kan man få hjælp, og hvad kan man forvente, at kommunen håndterer?

Kurset arrangerer vi i samarbejde med medarbejdere fra den lokale kommune og andre lokale videnspersoner. Vi lover ingen lette løsninger, men redskaber og viden, der forhåbentlig kan løse eller lette nogle af udfordringerne.

Målgruppe
Bestyrelsesmedlemmer fra afdelinger, hvor der er udfordringer med integration og sameksistens med grupper af beboere, primært af anden etnisk oprindelse end dansk.

Mad og drikke
Der serveres velkomstkaffe, te og kage kl. 16.30 – 17.00 og middag ca. kl. 18.30.

Underviser 
Susanne Frelsvig – om muligt i samarbejde med kommunal medarbejder fra det område, hvor vi holder kurset

Pris
Deltagergebyret er ca. 1.350 kr., som dækkes af din afdelings konto 119. 

Varighed

Tid og sted

Der er endnu ikke fastsat en dato eller lokation for dette kursus. Kontakt kursusafdelingen, organisationsbestyrelsen eller det lokale Lejerbo-kontor hvis du er interesseret, så fastlægger vi tid og sted, når vi har nok tilmeldte til at gennemføre kurset.