Mmmm..... cookies...

19. maj 2020

Corona: Orientering til beboerdemokrater

Vi begynder nu for alvor at genåbne Lejerbo, blandt andet ved at åbne for personlig betjening på regionskontorer og i Valby fra og med den 20. maj (dog undtaget regionskontoret i Brøndby, der åbner den 2. juni). Vi skal naturligvis stadig følge myndighedernes retningslinjer med hensyn til afstand, hygiejne og så videre.

Genåbningen betyder blandt andet, at vi så småt kan begynde at afholde fysiske møder med beboerdemokratiet. BL understreger, at det er den enkelte boligorganisations beslutning, hvilke møder der skal gennemføres, og hvordan de afholdes. Møderne skal dog altid overholde retningslinjerne. Vær i den sammenhæng også opmærksom på forsamlingsforbuddet, der gælder frem til den 8. juni. Så tag gerne fat i jeres regionskontor, hvis I har brug for at holde fysiske møder med administration eller drift.

Vi vil også i mindre målestok begynde at udbyde kurser igen efter 8. juni 2020. Man kan følge med i hvilke kurser, der udbydes hvornår her